03.09.2020
1 min læsetid

Digital transformation og serviceudvikling

Nye forretningsmuligheder med digitalisering og service.

IDA

afIDA

Digital transformation og serviceudvikling

Digitaliseringen og nye teknologer betyder nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Mange virksomheder begynder at se mulighederne i at skabe merværdi for deres kunder ved at tilbyde serviceydelser som et tillæg til virksomhedens produkter, eller helt at gå fra at sælge produkter til at sælge produktet som en serviceydelse. Mulighederne afhænger naturligvis af den enkelte virksomhed – og hvor langt virksomheden ønsker at flytte sig.

En af de største udfordringer for mange virksomheder, er at finde den gode forretningsmodel og at skabe konsensus internt og eksternt om hvor langt, hvor hurtigt og hvornår - virksomheden skal flytte sig. Digitaliseringen har betydet at udbuddet af produkter og ydelser er vokset. Det tager sekunder at flytte et indkøb fra én virksomhed til en anden, så der er behov for at knytte kunderne tæt til din virksomhed. Producerer din virksomhed kvalitetsprodukter, kan det være svært at konkurrere med billigere masseproducerede varer, hvis pris er den eneste konkurrenceparameter. Her kan servicebaserede forretningsmodeller være en oplagt mulighed for at virksomheden kan bevare sin position på markedet.

På webinaret vil du høre om nogle af de teknologiske muligheder og udfordringer der ligger i digitalisering når den kombineres med services. Herudover vil deltagerne blive præsenteret for en række bud på metoder og processer, der er benyttet af andre virksomheder til at skabe nye forretningsmodeller baseret på services.

Udbytte
Viden om digitalisering og servicetransformation
Indsigt i en række værktøjer der kan bruges internt og eksternt i virksomheden til digitalisering og serviceudvikling
En bedre forståelse for hvilket niveau din virksomhed befinder sig på i forhold til serviceudvikling
Ideer til de strategiske overvejelser der går forud for igangsættelsen af en transformationsproces

Undervisere
Jørgen Rasmussen, Cand Arch, Strategisk designer, Alexandra Instituttet
Gennem sit omfattende samarbejde med erhvervslivet arbejder Jørgen med at fremme anvendelsen af innovativ og tværfaglig designtænkning i virksomheder. Med baggrund i 13 års praksis i egen designvirksomhed, og senere som designforsker på Arkitektskolen Aarhus, har Jørgen udviklet designtænkningsbegrebet til at omfatte og håndtere strategiske, organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger på et højt plan.

I strategiske designprocesser samkøres en række discipliner inden for design (service design, co-creation, visual sensemaking, etc.) med metoder fra antropologi, organisationsudvikling og forretningsudvikling, til en tværdisciplinær helhedstænkning, som kan håndtere komplekse og radikale forandringsprocesser. Målet er at udvikle innovative og lærende kulturer i virksomheder.

Gunnar Kramp, Cand Arch, Ph.d., Senior konceptudvikler, Alexandra Instituttet
Gunnar er uddannet arkitekt og industriel designer fra Arkitektskolen Aarhus. Han har en Ph.d. i designprocesser til udvikling af netværksbaserede produkter (Internet of Things). GK er tilknyttet PTB (People Technology & Business) lab, der arbejder i krydsfeltet mellem brugerne, teknologi og forretning. GK har sit primære fokus inden for koblingen mellem fysisk og digitalt design, og hans arbejdsområder spænder lige fra design af prototyper/interaktionsdesign, innovationsprocesser og ”design thinking” til modellering af nye forretningsmodeller og servicedesign. GK er medforfatter på publikationen ”Servicetransformation”, der omhandler metoder og processer til virksomheder der vil transformere dele af – eller hele virksomheden fra at levere produkter til at levere service.