28.10.2020
1 min læsetid

Hvordan undviger virus kroppens immunforsvar &...

Resultatet af Søren Riis Paludans nye forskningsstudie giver håb om at hæmme virus’ evne til at blokere STING, og på den måde forhindre virus i at dele sig. Det baner vejen for nye principper for behandling mod fx herpes-, influenza- og coronavirus.

IDA

af IDA

Exploring Bioscience - digital festival præsenterer Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet

Virus er små molekylære parasitter, som inficerer celler og udnytter cellens funktioner til at kopiere sig selv og lave nye viruspartikler. Virusinfektioner kan give ophav til en række alvorlige akutte og kroniske sygdomme, hvoraf kan nævnes influenza, COVID-19, hjernebetændelse, hepatitis og AIDS.

Kroppens immunsystem er essentielt for at bekæmpe virusinfektioner, og virus har gennem mange millioner års evolution udviklet en række mekanismer til at undvige immunsystemet. Disse mekanismer er helt essentielle for, at virus kan etablere infektioner.

Forståelse af mekanismerne for hvorledes virus undviger immunsystemer giver mere end noget andet indsigt i hvilke dele af immunsystemet, der primært bidrager til forsvaret mod infektioner. Sådan viden kan også udnyttes til at udvikle nye antivirale stoffer, og også til at udvikle immun-modulerende stoffer til helt andre sygdomme, hvor man ønsker at hæmme betændelsesreaktioner.

På webinaret vil Søren Riis Paludan beskrive principper for virus’ undvigelse af immunsystem, og give eksempler på dette fra den nyeste forskningslitteratur. Endelig vil han vise resultater, som illustrere hvordan ”afkodning” af virus’ undvigelsesstrategi potentielt kan bruges terapeutisk. Søren Riis Paludan’s forskning har som formål, at forstå hvordan immunsystemet aktiveres under virusinfektion og hvordan dette bidrager til bekæmpelse af infektion såvel som udvikling af sygdom.

Taler
Professor Søren Riis Paludan. Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev