28.10.2020
1 min læsetid

Superspredere i Covid-19: En akilleshæl for epidemien

Lyt med, når professor i biokompleksitet, Kim Sneppen, gæster Exploring Bioscience og giver dig et eksklusivt indblik i en model, som kan kortlægge superspredernes indflydelse, og som strategisk kan bruges til at begrænse epidemien.

IDA

af IDA

Exploring Bioscience - digital festival præsenterer Kim Sneppen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat for forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. I princippet bare en normal men ny infektions sygdom, hvis spredning skulle kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tids-skalaen (5 dage for Covid-19) og en anden, der fortæller, hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0 der er ca 3 for Covid-19). Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontaktaktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom under 1, og epidemien dermed uddør. Dvs SIR modellerne fortæller, at vi skulle reducere den tid, vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3.

Men Covid-19 har mere personlighed end ovenstående, den opfører sig forskellig i forskellige personer. Måske er der kun få af os, der inficerer andre, medens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer.

Gå ikke glip af Kim Sneppens webinar, hvor han vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver samfund med individer, der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Kim Sneppen finder at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå, at det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen i løbet af foråret.

Taler:
Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev