14.05.2020
1 min læsetid

Feedback - et vigtigt redskab i dialogen?

Vi ved jo alle sammen hvad feedback er og vi bruger det hele tiden. Men der er mange forskellige forståelser og ikke mindst udførelser og modtagelser af feedback. Så hvad er feedback egentlig svaret på?

IDA

af IDA

Beskrivelse

Feedback er et begreb som ofte bliver udråbt som løsningen på mange problemer. Det er vigtigt at give sine kolleger feedback, når vi har løst en opgave sammen. Det er vigtigt for lederen at give sine medarbejdere både specifik feedback på arbejdsopgaver og mere generel feedback på deres arbejdsindsats.
Begrebet kommer fra engelsk feedback, af feed ”fodre” og ”back ”tilbage”. Men hvad er det vi ”fodrer” hinanden med? Hvordan udføres feedback i 2020? Hvad vil vi gerne opnå med det – og opnår vi det faktisk?

Sammen med organisationskonsulent Nanna Munk undersøger vi begrebet og bliver sammen klogere på, hvad feedback betyder for arbejdsmiljøet, hvilke faldgruber der er - og hvordan I undgår dem.