15.03.2018
1 min læsetid

Forandringer: Kæmp, flygt eller kryb i skjul

Når det står klart hvorfor der skal ske en forandring i arbejdssituationen, må vi se på, hvordan vi griber det an, og hvordan vi får os selv bedst med i den videre proces.

IDA

afIDA

Beskrivelse

Vi er forskellige mennesker – nogle har det lettere med forandringer og beslutter sig hurtigere for enten det ene eller det andet – for andre er det en mere kompliceret proces – valg er vanskelige ofte fordi, der er mange dilemmaer, der skal håndteres. Mange hensyn der skal tages og andre end os selv der rammes.

I forandringer sker der tab – og noget og nogle, vi skal sige farvel til.

Vi skal også videre, selvom det føles tungt. Vi mister gode kolleger – vi skal etablere nye samarbejdsrelationer – vi skal finde nyt job.

I dette oplæg vil jeg afdække hvad forandringer rummer og gør ved os som medarbejdere – både fare og muligheder. Hvordan ruster du dig bedst selv? Hvad sker der psykologisk for dig?

Forandringer sker løbende i vores liv – hvis vi får information og nogle redskaber og viden, kan vi bruge forandringer til noget vigtigt og konstruktivt – også selvom det gør ondt i os i perioder.

Om Kit Sanne Nielsen
Kit Sanne Nielsen, cand.psych.aut, har igennem godt 30 år arbejdet som erhvervspsykolog for både offentlige og private virksomheder og udviklet og undervist på virksomhedsinterne lederudviklingsforløb, teamsamarbejde i medarbejder og ledergrupper, mm.

Hun arbejder i dag med ledere og beslutningstagere i både offentlige og private virksomheder (ledersparring, lederteams), samt kompetenceudvikling og forandringsforløb, og er ligeledes forfatter og medforfatter til en række fagbøger om organisationsudvikling, konsulentarbejde, ledelsesudvikling og coaching i organisationer.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her