26.08.2020
1 min læsetid

Fremtidens kompetencer - er vi klar?

"I fremtiden skal vi leve af jobs, der endnu ikke eksisterer". Det er måske en myte, men der er en reel udfordring i at geare uddannelser til fremtidens arbejdsmarked og nye kompetencer.

IDA

af IDA

Fremtidens kompetencer - er vi klar?

Fremtidens arbejdsliv kommer til at kræve nye og andre kompetencer end i dag - og uddannelserne skal kunne følge med. Særligt digitalisering og bæredygtighed vil fylde mere og mere i STEM-fag, men hvad er det for nogle kompetencer, der bliver nødvendige og er STEM-uddannelser gearet til de nye tendenser?

Fremtidens kompetencer åbner for nye muligheder og mere diversitet inden for STEM; nye fokusområder kan tiltrække nye målgrupper til de naturvidenskabelige uddannelser - men hvordan kan man gøre STEM-uddannelser mere attraktive for bl.a. unge kvinder?

Vi sætter i dette webinar spot på, hvilke skills STEM-uddannede får brug for i fremtiden, hvilken betydning det har for uddannelserne, og ser konkret på, hvordan DTU arbejder med at øge diversiteten i rekrutteringen til deres uddannelser.

OBS: webinaret er delvist på svensk

Webinaret er en del af IDAs indsats Diversity in Tech & Science, som vil gøre op med forestillingen om, hvem der hører til i de tekniske og naturvidenskabelige fag, samt hvem teknologien er til for.