03.11.2020
1 min læsetid

How to #2: Privacy by Design – Fra jura til praksis

Vidste du, at privacy-by-design-princippet blev grundlagt for ca. 30 år siden i Canada? I EU blev vi først for alvor mødt med krav ved ikrafttræden af GDPR i 2018. Siden er der kommet en del juridiske og tekniske værktøjer til at understøtte arbejdet

IDA

af IDA

Vi viser dig hvordan, du kan omsætte lovkrav til praksis.

Viden om privacy by design er relevant for alle, der arbejder med udvikling og opsætning af IT-systemer og digitale løsninger, hvad enten det er som leverandør eller kunde, eller om man er en stor international virksomhed eller en lille startup. 

Siden 25. maj 2018 er det endda blevet lovpligtigt at efterleve et princip om "databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger", som er beskrevet i artikel 25 i Databeskyttelsesforordningen.  For at hjælpe dig på vej, har en række forskellige instanser og tilsyn kommet med vejledninger, der uddyber forskellige aspekter ved denne forpligtelse. Vi har taget denne viden med til dig og vil i dette korte webinar sammenkoge det til det væsentligste.

Hvad får du ud af webinaret:
I dette webinar giver vi dig:

  • et overblik over forskellige vejledninger,
  • indblik i vejledningen fra det norske datatilsyn, som specifikt er udarbejdet i samarbejde med udviklere og programmører, og derfor også har samme målgruppe.
  • det juridiske perspektiv suppleret med hands-on inspiration til, hvordan du kan arbejde med privacy by design i praksis, både som leverandør af IT-systemer og som kunde, der køber et IT-system,
  • praktisk tjek-liste med need-to-have og nice-to-have krav for privacy-by-design-princippet 
  • links til, hvor du selv kan finde mere info og de vejledninger, som vi gennemgik