09.12.2020
1 min læsetid

Hvordan går det med den nye standard for arbejdsmiljøet?

Vi tager temperaturen på implementering af ISO 45001 - Kom og hør erfaringer fra forskellige virksomheder, der har taget turen over på den nye standard.

IDA

af IDA

Der er efterhånden flere og flere virksomheder, som har migreret deres arbejdsmiljøledelse fra OHSAS 18001 til ISO 45001. Den nye standard lægger op til større systemintegration mellem forskellige ledelsessystemer (ISO 9001, ISO 14001 etc…), så for dem som allerede er kvalitets- og miljøcertificerede er springet måske ikke så stort – eller er det? For andre virksomheder skal nye forventninger indfris, når arbejdsmiljøledelsen skal overgå til en ISO-standard.

Kom og hør erfaringer fra forskellige virksomheder, der har taget turen over på den nye standard. Og hør Arbejdstilsynet fortælle om deres erfaringer med tilsyn på arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. 

På mødet vil Arbejdstilsynet fortælle om deres praksis og erfaringer med de såkaldte undersøgelsesbesøg på certificerede virksomheder. Og så kommer der oplæg fra DSB og NNE A/S, som har været igennem overgangen fra OHSAS 18001 til ISO 45001 og nu har certificeringen efter den nye standard på plads.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.