19.08.2020
1 min læsetid

Hvordan har Uber udviklet deres produkt-platform og infrastruktur

Hvordan er det muligt for Uber at udvikle og operere de tusindvis af microservices, der udgør platformen bag produkterne? Få svaret, når Claus Thrane og Steffen Grarup giver dig et eksklusivt indblik i Ubers produkt-platform og infrastruktur.

IDA

af IDA

Morgenbriefing: Microservices at Scale at Uber with a deep-dive on our new In-House Cloud Platform

Gennem årene har Uber ikke blot bygget en kæmpemæssig produkt-platform men også infrastruktur til at underbygge platformen. Vi vil fokusere på dele af infrastrukturen, der faciliterer udvikling og udrulninger af software sikkert og effektivt, mens vi tager udgangspunkt i nogle af de velkendte arbejdsgange, som vores software ingeniører udfører på daglig basis og de teknologier, som indgår.

For at vores ingeniører kan operere uden dyb kendskab til infrastrukturen, bliver denne præsenteret til dem i form af en internt Cloud platform. Vores Cloud platform tillader os desuden at lave inkrementelle forbedringer af infrastrukturen uden at påvirke produktudvikling, hvilket er en af nøglerne til at kunne skalere effektivt.

Om talerne:
Claus Thrane er Senior Software ingeniør hos Uber hvor han har arbejdet med infrastruktur de sidste 5 år. Claus har tidligere arbejdet med både fintech og formel software verifikation.

Steffen Grarup er Director of Engineering i Uber’s Core Infrastruktur team, hvor han har haft ansvar for store dele af Uber’s interne Cloud platform, med teams i Danmark og USA. Steffen har tidligere været hos VMware og Sun Microsystems samt en række startups.


Webinaret er arrangeret af IDA Netværksgrupper

Hvor går du hen, når du har behov for sparring vedrørende dit arbejde med systemarkitektur? Hvem videndeler du med, når du fx skal integrere systemkomponenter eller udvikle applikationer i komplekse systemlandskaber?  

IDAs Netværksgruppe - Systemarkitektur er et fortroligt netværk, som er specielt målrettet dig, som beskæftiger dig professionelt med kompleks systemarkitektur og systemdesign. I netværksgruppen bliver du matchet med en gruppe på op til 15 andre Tech leads, R&D Engineers, SAP Solution Architects, IT-Chefarkitekter, Software Architects og IT-Arkitekter, som passer til netop dine behov, din profil og virksomhed. Netværksgruppen er jeres tænketank, hvor I kan sammenligne metoder og tilgange til systemer, samt støtte hinanden i de arbejdsmæssige udfordringer, I møder.  

Til møderne har I også mulighed for at invitere de eksterne eksperter ind, som matcher jeres ønsker og behov. I dette webinar kan du møde en af de eksperter, som vil kunne bidrage med ny viden og inspiration til jeres møder.

Læs mere om IDAs netværksgrupper her.