15.11.2018
2 min læsetid

Kan tarmbakterier revolutionere medicinsk behandling

Moderne teknologi har gjort det muligt at studere dine milliarder af tarmbakterier. Tarmbakterierne er blevet forbundet med alt fra fedme, diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft til Parkinson og psykiske lidelser.

IDA

af IDA

Beskrivelse

Moderne teknologi har gjort det muligt at studere dine milliarder af tarmbakterier, som er usynlige, men alligevel samlet set vejer 1.5 kg.

Tarmbakterierne er blevet forbundet med alt fra fedme, diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft til Parkinson og psykiske lidelser.

Disse opsigtsvækkende opdagelser har givet forskerne håb om, at viden om dine tarmbakterier en dag vil kunne forbedre dit helbred og måske sågar redde dit liv. Men hvor er vi i dag og vil tarmbakterier revolutionere medicinsk behandling?

Oplægsholder

Henrik Munch Roager er en talentfuld forsker fra Københavns Universitet, som i en ung alder har leveret markante forskningsresultater på et højt international niveau inden for tarmbakterier. Henrik dimitterede i 2012 fra DTU, hvor han siden også tog sin ph.d. I dag arbejder han med at forstå sammenspillet mellem tarmbakterier, kost og sundhed i spædbørn, såvel som i voksne.