I følge Eske Willerslev er der store muligheder inden for udforskningen af sygdommenes evolution. Hvis vi forstår, hvordan og hvornår – og ikke mindst hvorfor – de er opstået, kan vi måske endda opnå forståelse af, hvordan vi kan helbrede dem.
af IDA
Eske Willerslev er en verdensberømt DNA-forsker, professor og Director for Københavns Universitets Centre of Excellence GeoGenetics. Han er medlem af Eventyrernes Klub og har ledt en række ekspeditioner til bl.a. Sibirien og Grønland, ligesom han har levet som både pelsjæger og indianer.
Han har bestridt en række prestigefyldte professorater og fået et væld af priser, herunder Rosenkjærprisen og Geniusprisen fra Danske Videnskabsjournalister for hans evne til at sætte videnskab og forskning på dagsordenen i offentligheden med hans indgående viden og underholdende historier. Samtidig er han en af de få forskere, der har formået at komme tæt på og blive accepteret af flere af verdens indfødte folkeslag, hvilket bl.a. har ført til optagelsen i indianerstammen Crow med indianernavnet “Well-Known Wolf“.
IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.