Digital borgerinddragelse: potentialer og udfordringer

Hvor vi i foråret meget pludseligt blev kastet ud i helt nye arbejdsrammer, der fordrede en digital fremmarch, er det i dag blevet en præmis vi ser blivende potentialer og muligheder i, hvis vi tænker det rigtigt ind.

Hvor vi i foråret meget pludseligt blev kastet ud i helt nye arbejdsrammer, der fordrede en digital fremmarch, er det i dag blevet en præmis vi ser blivende potentialer og muligheder i, hvis vi tænker det rigtigt ind. Men hvad er gjort og hvad er erfaret, når vi mere specifikt dykker ned i emner som borgerinddragelse og involvering?

Med udgangspunkt i konkrete cases vil Iben Andersen, der er arbejder med byudvikling og planlægning i Aalborg Kommune og Anne Starbæk Axelsen, der er kommunikationskonsulent i Aalborg Kommune, fortælle om egne og praksisnære erfaringer inden for netop dette emne.

Iben Andersen vil dele erfaringer om digital involvering og dialog med afsæt i konkrete cases og med gennemgang af nogle af de værktøjer hun har afprøvet, der kan spejle metoder fra det fysiske borgermøde med formål at skabe mere involvering fremfor envejs-kommunikation. Iben har blandt andet arbejdet med Teams, Miro og dashboard.

Iben vil også komme ind på hvordan man gennem det digitale medie stadig kan arbejde med relationsopbygning og skabe et mere uformelt arbejdsrum, på trods af den distance, der naturligt kan opstå, når vi sidder sammen hver for sig.

Anne Starbæk Axelsen vil dele sine aktuelle erfaringer fra en række borgermøder om Aalborg Plusbus – Aalborg Kommunes største anlægsprojekt nogensinde - som blev gennemført digitalt under Corona-krisen.

Anne vil fortælle om nogle af de konkrete udfordringer, hun som kommunikationskonsulent stødte på undervejs,og komme med konkrete tips og tricks til at skabe gode digitale borgermøder. Hvad skal man huske i sin forberedelse? Hvad gør man, når lyden eller chatten svigter midt under mødet? Og hvad stiller man op, hvis borgerne stiller de samme negative spørgsmål igen og igen igennem hele mødet?

Webinaret er en opfølgning på to tidligere afholdte webinarer, som IDA tidligere har udbudt:

1: I august 2020 under titlen: Digital Borgerinddragelse: Et ’New Normal’? Primær fokus var på systemer til digital involvering og den spæde erfaring med digitalisering både internt og eksternt.

Digital Borgerinddragelse: Et ’New Normal’? kan streames her:

https://ida.dk/viden-og-netvaerk/videoer-fra-ida/digital-borgerinddragelse-et-new-normal

2: I marts 2021 under titlen: Digital Borgerinddragelse i en pandemitid. Primær fokus var på praksisnære eksempler fra en række konkrete cases fra Odense og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Digital Borgerinddragelse i en pandemitid kan streames her: https://ida.dk/viden-og-netvaerk/videoer-fra-ida/digital-borgerinddragelse-i-en-pandemitid.

I dette webinar dykker vi ned i nye cases, med mulighed for erfaringer og inspiration fra Aalborg Kommune, inden for store bystrategiske projekter.

 

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Vær opmærksom på, det ikke er tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.