v/Trine Kolding - Var du typen, der skrev dansk stil natten før i skolen, eller afleverede du altid i god tid?
af IDA
Tidstypeuniverset består af De tre tidstyper®: tidsoptimisten, tidsrealisten og tidspessimisten.
Når du kender din personlige tidstype, forstår du bedre, hvorfor du disponerer tiden, som du gør, og hvorfor samarbejdet glider lettere med nogle mennesker frem for andre.
Trine Kolding er ophavskvinden til De tre tidstyper®. Til foredraget tager hun udgangspunkt i sin seneste bog ”Kend din tidstype og få styr på planlægningen” og giver dig masser af konkrete tips og værktøjer til at få styr på din planlægning i en hverdag, hvor tingene ofte går stærkt.
Indhold:
Trine Kolding er Danmarks førende ekspert i personlig effektivitet og planlægning. Hun har undervist i tidsstyring siden 2000, igennem egen kursusvirksomhed siden 2004, og var inden da bl.a. projekt- og teamleder på Teknologisk Institut. Uddannet på Copenhagen Business School og som proceskonsulent v/ Rambøll Attractor. Forfatter til seks bøger om effektivitet.
IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.