22.04.2020
1 min læsetid

Kom godt i gang med R-programmering

Du får en introduktion til R, et af verdens mest populære programmeringssprog.

IDA

af IDA

Beskrivelse

På dette webinar får du en introduktion til R, som er et open source (GNU GPL-licens) programmeringssprog og softwaremiljø til statistiske beregninger og grafiske præsentationer. R er et af verdens mest populære programmeringssprog til statistiske beregninger, det anslås, at der er over 2 millioner brugere på verdensplan.
R's popularitet og anvendelse er steget kraftigt de seneste par år.
Det er programmet (IDE) RStudio, der bliver brugt på webinaret.

Du kan hente det her: https://rstudio.com/products/rstudio/ eller du kan bruge online (cloud) versionen, som du finder her: https://rstudio.cloud/

RStudio fås både til Windows, MacOS eller Linux.

Hovedemner på webinaret er:
R og RStudio
• Introduktion til den grafiske brugerflade
• Installation af pakker

Introduktion til grundlæggende R
• Beregninger og Funktioner
• Import af data fra f.eks. Excel/CSV
• Datatyper

R's grafik (plot) muligheder
• Grafisk visning af data med pakken ggplot2

Spørgsmål vil blive samlet op til sidst.

Forudsætninger
For at få det fulde udbytte af dette webinar kræves der en grundlæggende viden og lyst til at lære mere om databearbejdning fra f.eks. dit arbejde med data i Excel.