02.06.2020
3 min læsetid

Trivsel og arbejdsfællesskaber under genåbningen

Malene Friis Andersen og arbejdslivskonsulent i IDA, Eva Jakobsen, deler deres viden om trivsel og arbejdsfællesskaber under genåbningen.

IDA

afIDA

Beskrivelse


Vi har endnu ikke meget eksakt viden om, hvordan karantæne, arbejdsrestriktioner og virtuelt arbejde under pandemier påvirker vores mentale sundhed. PostDoc, ph.d. og psykolog. og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen vil sammen med arbejdslivskonsulent i IDA, Eva Jakobsen, dele deres viden om trivsel og arbejdsfællesskaber under genåbningen.

”Vi står i et bassin af læring” siger Malene Friis Andersen. ”Der er meget, vi ikke ved endnu om situationen lige nu, og det bliver vi nødt til at bruge konstruktivt på arbejdspladserne. Det er legitimt og vigtigt, at vi stiller hinanden de spørgsmål der ligger os på sinde. Det er vigtigt at vi både tager hensyn til dem der næsten ikke kan vente med at komme tilbage i storrum blandt kollegerne, og dem der har haft det fint med at sidde hjemme og arbejde koncentreret uden forstyrrelser.

Hvordan undgår vi, at der kommer et A-hold og et B-hold på arbejdspladsen, når nogen arbejder hjemme og andre er fysisk til stede på arbejdspladsen? Og hvordan får vi lært af corona, og gør det til en fælles opgave at komme bæredygtigt tilbage på arbejdspladserne efter den delvise nedlukning? Hvordan sikrer lederne gennemsigtighed i genåbningen, så der skabes tryghed og plads til alle. Hvordan kan vi som kolleger hjælpe hinanden, og hvilken rolle spiller de tillidsvalgte i genåbningen?

Malene Friis Andersen øser af sin viden og giver gode råd til medarbejdere, ledere og tillidsvalgte. Hun deler også et par nye erfaringer fra forskningsprojektet om hvordan vores mentale sundhed og vores arbejdsfællesskaber bliver påvirket under COVID-19.

Info om Malene Friis Andersen
PostDoc, ph.d. og psykolog. Forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her forsker hun blandt andet i i relationer mellem ledere og medarbejdere, stress, mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø. Har netop fået 2,5 millioner kroner fra Velliv Foreningen til et forskningsprojekt om, hvordan vores mentale sundhed og vores arbejdsfællesskaber bliver påvirket under COVID-19

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her