08.09.2020
1 min læsetid

PANELDEBAT - Erfaringer fra håndteringen af COVID-19

Se spændende paneldebat med Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, Direktør for KL Laila Kildesgaard, Professor Kristian Lauta, Futurist Lene Andersen og Lisbeth Knudsen, Tværgående chefredaktør, Mandag Morgen som kompetent ordstyrer

IDA

afIDA

  • Intro ved Niels Juhl-Nielsen, IDA Risk (00:00)
  • Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen (06:18)
  • Søren Brostrøm, Direktør Sundhedsstyrelsen (11.10)
  • Laila Kildegaard, Direktør Kommunernes Landsforening (24:18)
  • Kristian Lauta, Professor i katastrofer ved KU (38:09)
  • Lene Rachel Andersen, Futurist, mdl. af Romklubben (47:56)
  • Paneldebat med spørgsmål fra publikum (56:32)


PANELDEBAT - Erfaringer fra håndteringen af COVID-19

IDA Risk, IDA Ingeniørforeningen indbød til debat af samfundets håndtering af COVID-19. 

Indlægsholdere:

  • Søren Brostrøm, Direktør Sundhedsstyrelsen
  • Kristian Lauta, Professor Københavns Universitet
  • Laila Kildesgaard, Direktør Kommunernes Landsforening
  • Lene Rachel Andersen, Futurist og medlem af Romklubben 

Moderator: Lisbeth Knudsen, Tværgående chefredaktør, Mandag Morgen

Vore eksperter vidste det kunne ske og at det ville ske på et tidspunkt.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) havde advaret om, at COVID-19 pandemien var på vej.

I Europa vågnede vi for alvor op ved synet af kolonner af militærkøretøjer, der transporterede lig bort fra de norditalienske hospitaler.

Uanset om du i Danmark befandt dig i centrum eller i periferien, om du var barn, ung eller voksen/gammel, så var det hele Danmark der lukkede ned til en undtagelsestilstand ingen havde oplevet før. Og dog havde samfundet i denne nødsituation sine ”hverdagens helte”.

Omkostninger ved COVID-19 for det danske samfund – menneskeligt som økonomisk – er ikke gjort op. Og mens det danske samfund fortsat befinder sig i en genåbningsfase, så fortælles det fra den store verden, at pandemien endnu ikke har toppet.

Er det vore politiske og administrative ledere der beslutter, hvornår og hvordan det eksisterende beredskab skal sættes ind, så er det dog borgerne der beslutter hvordan et samfund i en globaliseret og usikker verden skal indrettes.

Folketinget har - med en følgegruppe - nedsat et ekspertudvalg, der inden udgangen af januar 2021 vil evaluere håndteringen af pandemien i Danmark. Men mindst ligeså vigtig er den folkelige og offentlige debat herom. Hvorvidt der i forbindelse med en genopretning vil blive taget skridt til positive ændringer er endnu yderst uvist.