07.12.2020
1 min læsetid

Radical uncertainty - undgå handlingslammelse, når...

Lær, hvordan du kan navigere, træffe beslutninger og handle i situationer, hvor du har lille eller ingen viden, der kan hjælpe dig til at gøre det rigtige.

IDA

af IDA

Vi lever i en verden af radikal uvished. Det er tydeligt, når vi kigger ind i fx finanskriser, klimaudfordringer eller en pandemi som fx Covid-19. En verden hvor vi har lille eller ingen viden om, hvad der sker om en uge, en måned eller et år. Radikal uvished gør det ekstremt vanskeligt at træffe de rigtige beslutninger og handle med sikkerhed.

Traditionelle redskaber som grundige analyser, gennemtænkte planer og solide strategier kan ofte ende med at blive spild af tid, da de i værste fald ikke hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger, men i stedet forsinker os og fastholder os i forældede mønstre og lukker af for nye muligheder.

På webinaret arbejder vi med:

  • Forskellen på Mysteries og Puzzles og andre modeller til at forstå, om du står over for et traditionelt problem, der kan løses med traditionelle metoder (a puzzle) eller over for et ukendt problem (a mystery), der skal løses på andre måder, end du måske er vant til
  • Brug af narrativer, kreativ tænkning, Minimum Viable Actions (MVA) og andre metoder til at håndtere radikal uvished
  • Brug af improvisationsteknikker til at kunne handle meningsfyldt i nuet


Dit udbytte:

  • Du bliver bedre til at navigere og handle i radikal uvished
  • Du bliver ikke ramt af handlingslammelse, når usikkerheden stiger
  • Du bliver mere effektiv, fordi du ikke spilder tid på at forsøge at analysere dig til vished i situationer, hvor det alligevel ikke er muligt
  • Du får mere energi og fremdrift i dine projekter


Målgruppen for oplægget:

Til dig der løbende er i situationer, hvor du står over for radikal uvished, dvs. situationer, hvor du har lidt eller ingen viden, der kan hjælpe dig til at træffe beslutninger og handle med vished.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev