Bliv klogere på de virtuelle møder og lær hvordan I går fra opkoblet til sammenkoblet.
af IDA
Lige nu er I som kolleger eller projektdeltagere spredt over mange adresser, og samarbejdet kan kun fungere gennem virtuel kommunikation og -møder. Det er vigtigt at disse møder skaber sammenhængskraft, retning og engagement for deltagere.
Du får indsigt i nogle af de muligheder og faldgruber, som den IT-basserede kommunikation indeholder. Du får en guide til, hvordan du kan anvende jeres forskellige IT-kanaler til at skabe nogle virtuelle møder, der bedst mulig skaber fremdrift og motivation.
Du bliver præsenteret for nogle enkle tips og tricks, og du får en introduktion til et par enkle metoder, når du forbereder og afvikler virtuelle møder.
Lars Pedersen fra Pitstop Management giver dig konkrete eksempler på virtuelt samarbejde og du vil få introduktion til værktøjer, som du kan implementere i din egen hverdag. Undervejs vil der være aktivitet i form af personlige refleksioner og debat.
Pitstop Management er en konsulentvirksomhed med speciale i distanceledelse og virtuelt samarbejde. Ejer Lars Pedersen, har drevet egen virksomhed siden 2004, og har stor erfaring som rådgiver, underviser og foredragsholder.
Lars har udgivet bogen ”Er der en leder til stede?”. Den indeholder teori, praktiske cases samt en række metoder til at styrke effektiviteten i teams, der arbejder på tværs af lokationer.
Læs mere om Lars og bogen her: www.pitstopmanagement.com
IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.