26.08.2020
1 min læsetid

Kom godt fra start med VR, AR og MR-teknologi

- Erfaring fra industricases og projektet: DIGITAL REALITY

IDA

af IDA

Hvordan kan Virtual, Augmented og Mixed Reality (VR, AR og MR) skabe effekt gennem værdikæden hos danske industrivirksomheder?

Med udgangspunkt i konkrete industricases vil projektteamet: Marina Ejlertsen (Strategic Advisor, Virsabi), Jens Lauritsen (Chief Product Officer, Virsabi), og Carsten Ellegaard (Partner, KRING) sammen med repræsentanter fra virksomhederne Jorgensen Engineering, Poul Johansen Maskiner og DESMI Ocean Guard besvare dette spørgsmål ved at dele erfaringer fra projektet DIGITAL REALITY.

Gennem fortællingen om projektets resultater vil der være fokus på virksomhedernes egne udviklingsforløb, vurdering af effekt og værdiskabelse, samt de spørgsmål, man som virksomhed bør overveje, inden der investeres i disse digitale teknologier.

Fra august 2020 vil platformen www.digital-reality.dk formidle viden om teknologierne VR, AR og MR, samt deres dokumenterede brug og potentiale gennem værdikæden. Formålet med www.digital-reality.dk er at hjælpe danske produktionsvirksomheder godt fra start med at identificere effekt og værdiskabelse gennem brug af VR, AR eller MR. Platformen vil give adgang til en værktøjskasse med råd og vejledning om strategisk vurdering og den gode arbejdsproces samt konkrete værktøjer, som hjælper med afklaring af behov og krav til konkrete VR-, AR- og MR-løsninger.