12.03.2018
1 min læsetid

Sådan mestrer du distanceledelse

Bliv klogere på distanceledelse og lær om at inkludere medarbejdere, som du ikke ser i øjnene dagligt, så de føler sig set, hørt og inkluderet.

IDA

af IDA

Beskrivelse

Kan du skabe tætte relationer og få følgeskab på distancen? Distanceledelse og –samarbejde er et vilkår for flere og flere. Der er afgørende forskellige ved at arbejde samplaceret (på samme fysiske arbejdsplads) og distribueret (spredt over flere arbejdssteder). Det gælder uanset om samarbejdet sker mellem lokationer i ind- eller udland.

På dette webinar kan du som team-, projekt- eller specialistleder få viden og inspiration til, hvordan du undgår faldgruberne og udnytter fordelene i distanceledelse og –samarbejde. Du kan bl.a. få svar og gode råd på disse spørgsmål:

  • Hvordan sikrer jeg at tilføre værdi når jeg er til stede fysisk, og når jeg er tilgængelig fra distancen?
  • Hvordan sikrer jeg et højt tillids niveau i de virtuelle relationer?
  • Hvordan får jeg videndelingen til at skabe værdi mellem lokationerne?

Lars Pedersen fra Pitstop Management giver dig konkrete eksempler på, hvordan ledere og projektledere har knækket koden i distanceledelse, og du får endvidere introduktion til et par konkrete værktøjer, som du kan implementere i din egen hverdag. Undervejs vil der være aktivitet i form af personlige refleksioner og debat. Pitstop Management er en konsulentvirksomhed med speciale i distanceledelse og virtuelt samarbejde. Ejer Lars Pedersen, har drevet egen virksomhed siden 2004, og har stor erfaring som rådgiver, underviser og foredragsholder. Lars har for nylig udgivet bogen ”Er der en leder til stede?”. Den indeholder teori, praktiske cases samt en række metoder til at styrke effektiviteten i teams, der arbejder på tværs af lokationer. Læs mere om Lars og bogen her: www.pitstopmanagement.com

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her