28.05.2019
1 min læsetid

Sorte huller - en utrolig rejse i rum og tid

Tag med på en utrolig rejse i rum og tid - Einstein, Pōwehi og Event Horizon teleskopet. Hør om de nyligt optagne billeder at et sort hul, teknologien bag og de astrofysiske udfordringer.

IDA

afIDA

Beskrivelse

Seniorforsker Thomas Greve, fra DTU Space, tager os med på en utrolig rejse i rum og tid - Einstein, Pōwehi og Event Horizon teleskopet. Den 10. april 2019 – er det offentliggjort, at et sort hul er afbildet - i galaksen Messier 87, som befinder sig 55. mio. lysår fra Jorden.

 Det er sket ved hjælp af netværket EHTaf jordbaserede teleskoper, som er fordelt på fire kontinenter. Billedet viser en tydelig ring omkring det sorte hul, hvor lys 'bøjes', hvorved det dets kontur tydeligt fremstår.Det er et stort gennembrud for astronomien, idet det er forudsagt, at de eksisterer og i princippet ville kunne observeres, men det er først sket nu.
 

EHT-teleskoperne er specialdesignede til at finde sorte huller 

EHT (Event Horizon Telescope) er et unikt internationalt netværk af jordbaserede radioteleskoper spredt på fire kontinenter, som er specialdesignet til at tage billeder af sorte huller. Og det er med dette udstyr, man har taget det første billede af et supermassivt sort huls skygge.
 
Billedet af det sorte hul - i form af det observérbare omrids af det - er baseret på observationer af radiobølger ved hjælp af EHT-netværket, som så er omsat til et visuelt billede. Tidligere har man kun kunnet se omgivelserne af sorte huller ved hjælp af indirekte observationer og simulationer.
 
EHT-netværket af jordbaserede teleskoper udgør tilsammen et teleskop med en diameter på størrelse med Jorden, hvilket åbner op for fundamentalt nye måder, hvormed astronomer kan studere supermassive sorte huller. 
 
De teleskoper der har bidraget til opdagelsen af det sorte hul i M87 er ALMA, APEX, IRAM 30-meter teleskopet, James Clerk Maxwell Telescope, Large Millimeter Telescope, Submillimeter Array, Submillimeter Telescope, samt South Pole Telescope. Dataanalysen er foretaget med supercomputere hos det tyske Max Planck Institute for Radio Astronomy og MIT Haystack Observatory i USA.
 
Teleskoperne observerer ikke simultant. I stedet er hvert teleskop synkroniseret med et atomur, som med stor præcision logger observationerne. Observationsdata fra hvert teleskop transporteres til de to supercomputerfaciliteter, hvor data analyseres og sættes sammen til et samlet billede.
IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev