23.08.2018
1 min læsetid

Spis dig til et velfungerende immunforsvar med Martin Kreutzer

Dine kostvaner har afgørende betydning for evnen til at slå inflammationen, som både koster på helbredet og hverdagens overskud, ned.

IDA

af IDA

Beskrivelse

Døjer du med gigt, overbelastningsskader eller andre inflammationsprægede skavanker? Så kan en overkommelig og målrettet indsats hver dag gør en verden til forskel for, om du kan blive ved med at leve det liv, du ønsker, i stedet for at lade dig begrænse.

Dine kostvaner har afgørende betydning for evnen til at slå inflammationen, som både koster på helbredet og hverdagens overskud, ned. Ved at spise de rigtige ting stiver du immunforsvaret af og hjælper kroppen med at lindre symptomerne. Men hvad, hvordan, hvor meget kan være svært at gennemskue for menigmand.

Med afsæt i hans aktuelle bog ”Velsmurt” og tidligere bestsellere om antiinflammatorisk kost løfter han sløret for madens magi, og giver dig konkrete redskaber til, hvordan du spiser dig til et velfungerende immunforsvar. Foredraget berører også øvrige livsstilsfaktorer, og der er garanti for, at du går hjem med et hav af let anvendelige værktøjer.

Lidt om Martin
Martin Kreutzer er en af landets mest eftertragtede foredragsholdere, når det gælder præstationsfremmende ernæring og livsstil. Martin har bl.a. skrevet bestselleren ”Antiinflammatorisk kost – sluk branden der hærger dig indefra” og guiden ”Eksamenspower – spis dig til mindre stress og bedre karakterer”. Med over 10 års erfaring fra den naturvidenskabelige forskningsverden og vejledningen af flere tusinde ved Martin, hvad han taler om. Martin har modtaget priser for sin formidling af kompliceret ernæringsstof på en lettilgængelig måde uden, at det går ud over de videnskabelige fakta. Martin Kreutzer er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har siden 1996 beskæftiget sig med sund kost og ernæring. Mange kender ham som flittig artikelforfatter for Iform, Aktiv træning, Børsen o.a. og fra Politikens håndbøger. Det helt særlige ved Martins artikler er, at han er solidt funderet inden for både ernæring og træning, og der er næsten ikke grænser for, hvad han har skabt af kostplaner og træningsprogrammer til læserne i årenes løb.