21.10.2020
1 min læsetid

Styr dine følelser, og du styrer det hele! med Bjarne Nybo

EQ (følelsesmæssig intelligens) er afgørende for ens stresstolerance, sociale egenskaber, selvforståelse, selvrealisering og for generel livsglæde og optimisme

IDA

af IDA


Styr dine følelser, og du styrer det hele!

Forskning viser, at den følelsesmæssige intelligens (EQ) har større indflydelse på ens succes i livet end IQ. EQ er afgørende for ens stresstolerance, sociale egenskaber, selvforståelse, selvrealisering og for generel livsglæde og optimisme. Få styr på dine følelser, og du styrer det hele.

Din adfærd påvirkes af dine følelsesmæssige kompetencer, og kompetencer kan trænes og styrkes.

Ligesom IQ kan følelsesmæssig intelligens (EQ) måles på en skala. Uanset hvor høj eller lav den nuværende EQ er, kan den trænes og videreudvikles gennem hele livet. Oplægget vil give konkrete redskaber til hvordan.

Oplægget bygger på den israelske psykolog Reuven Bar-On’s definition på emotionel intelligens. Han har forsket i emotionel intelligens og har kortlagt de parametre, der er bestemmende for, om vi har succes i jobbet og livet, og om vi er i følelsesmæssig balance.

  • Hør hvad forskellen er mellem IQ og EQ
  • Forstå hvorfor EQ kan styrke din gennemslagskraft og handlekraft
  • Se eksempler på ledere og politikere med henholdsvis høj og lav EQ, og hvad vi kan lære af det
  • Afprøv forskellige redskaber til at styrke dine emotionelle kompetencer
  • Hør hvorfor mentale redskaber som mindfulness kan være afgørende for din EQ
  • Afprøv konkrete øvelser under oplægget

Oplægget veksler mellem teorigennemgang og praktiske øvelser med det formål at træne EQ.

Hvis man er interesseret i at lave en EQ-Test, er her et link til en gratis test: http://www.maetrix.com.au/meit/eitest.html

Underviser
Bjarne Nybo har 15 års personlig og professionel erfaring med mindfulness og meditation. Han er certificeret instruktør fra The Chopra Center, USA, hvor han har studeret hos Deepak Chopra, velsagtens vor tids førende kapacitet inden for formidlingen af sammenhænge mellem krop og sind. Bjarne er desuden MHS-certificeret EQi-Coach fra Multi Health Systems i Canada og er forfatter til bøgerne Mindfulness – nærvær i nuet og Guide til Meditation.