23.09.2020
1 min læsetid

Udbygning af hovedbanegården

Kapaciteten på Københavns Hovedbanegård er i dag opbrugt. Hvordan har man løst det problem i andre nordiske storbyer? Kom og hør på løsninger fra Oslo og Göteborg.

IDA

af IDA

Udbygning af hovedbanegården til de kommende års mange flere fjern- og regionaltog - Nordiske erfaringer

Program

- Velkomst v/ IDA Rail og NJS: Intro til dagens tema

- Kapacitetssituationen på Københavns Hovedbanegård idag og frem mod 2025, v/ John T Nielsen, kapacitetsudviklingschef, Banedanmark

- Oslo og ny jernbanetunnel gennem centrum (ca 50 min inkl spørgsmål), v/ Lars Erik Nybø, seniorrådgiver Jernbanedirektoratet Oslo

Oslo vokser kraftigt og i 2060 kan der forventes op mod 1,8 mio indbyggere i hovedstadsområdet. I et samarbejde mellem 3 offentlige myndigheder blev der i 2015 udarbejdet et forslag til en samlet strategi for udbygning af tog, metro og bustrafik (KVU Oslo-navet). Den indeholder bl.a. en ny metroring og nye jernbanetunneller gennem centrum. Lars Erik Nybø fra Jernbanedirektoratet præsenterer strategien og uddyber planerne for nye jernbanetunneler. Foredraget er på norsk.

- Göteborg og Västlänken (ca 50 min inkl spørgsmål), v/ Bo Larsson, projektchef for Västlänken

I Gøteborg er Trafikverket i gang med at bygge Västlänken, som er en ny jernbaneforbindelse under det centrale Gøteborg. Västlänken vil betyde, at lokaltog og regionaltog fremover vil køre under byen. Gøteborg får med Västlänken 3 nye stationer og giver hurtigere forbindelser og med togskift. Bo Larsson, projektchef for Västlänken, vil fortælle om projektet. (Præsentationen vil være på svensk).

Christer Niland, Göteborg Stad, Trafikkontoret, fortæller om Göteborgs stad och Vision Älvstaden. Västlänken kommer til at give Gøteborg mulighed for byudvikling og specifikt hvordan man vil byudvikle området ved Gøteborg Centralstation.