08.09.2020
3 min læsetid

Vejen til industriel fusionsenergi og status på Wendelstein 7-X

Oplev en af verdens førende eksperter inden for plasmafysik, danske professor, Thomas Sunn Pedersen, Max Planck instituttet i Tyskland, samt Jens Ramskov, videnskabsjournalist på ugebladet Ingeniøren introducere status på fusionsforskningen.

IDA

af IDA

Ideen om, at fusion kan levere energi til hele verden, har været et ønske scenarie i lang tid, men hvad er udsigten til at fusion kan forsyne hele verden med uudtømmelig energi?

For 5 år startede et nyt fusionseksperiment, stellarator Wendelstein 7-X, i Greifswald, Tyskland som i 2018 satte en ny verdensrekord for fusions-trippelproduktet i stellaratorer ved en plasmatemperatur på 40 millioner grader.

Hvad har Wendelstein 7-X stellaratoren opnået efter sidste opgradering og hvad er forventningerne til fremtiden?

Ved aftenens arrangement vil Thomas Sunn Pedersen fortælle om principperne i en stellarator, status på forskningen, morgendagens forsøg og hvorfor stellaratoren kan vise sig at være en hurtigere vej at opnå industriel fusionsenergi end tokamakken.

Thomas Sunn Pedersen er professor ved Max-Planck-instituttet for plasmafysik i Tyskland og er direktør for den eksperimentelle forskningsdivision for stellaratorkant- og divertorfysik. Tidligere var han professor ved Columbia University, USA. Han er en af verdens førende eksperter inden for plasmafysik.

Jens Ramskov, videnskabsjournalist på ugebladet Ingeniøren, som de fleste ingeniører nok kender for de knivskarpe faktabaserede artikler, vil introducere status på fusionsforskningen og er moderator på aftenens arrangement.

Tokamak og stellarator

Et plasma består af ladede partikler, frie negativt ladede elektroner og positivt ladede atomkerner. Da plasmaet skal være omkring 100 millioner grader varmt for, at fusionsprocessen kan finde sted, skal det holdes frit svævende uden kontakt med andre materialer. Den indlysende løsning er at holde det samlet med et magnetfelt. I tokamak-reaktorerne som JET og ITER som er under bygning, har plasmaet facon som et bildæk, og en stærk elektrisk strøm i plasmaet danner magnetfeltet. Plasmaet har en 2-dimensional struktur. En stellarator har ved umiddelbar iagttagelse nogenlunde samme facon, men den væsentligste forskel er, at det magnetiske felt i plasmaet dannes ved hjælp af vindskæve spoler, der ligger uden for og omkring plasmaet. Det betyder, at plasmaet får en 3-dimensional struktur. Det stiller krav om en mere avanceret forståelse og design. Til gengæld giver den 3-dimensionale struktur en yderligere designmæssig frihedsgrad. Det betyder også, at hvor tokamak-systemer vil være pulserede, kan stellaratorer være kontinuerte.

Vejen til industriel fusionsenergi og status på Wendelstein 7-X stellaratoren er nummer to arrangement om status på fusionsforskningen i IDA Energi. Et tredje og sidste arrangement om fusionsenergi er under planlægning til efteråret. Det har fokus på alternative veje til at skabe industriel fusion med fokus på kompakte fusionsanlæg. Oplev Wendelstein 7-X stellaratoren.