Event
Bæredygtighed i byggeriet og genbrug af byggematerialerne
En bæredygtig fremtid stiller særlige krav til byggebranchen, og dermed for genbrug af byggematerialerne. Vi hører nærmere om muligheder for nedrivning, opsamling af bygningsdata, DS/EU-standarderne samt eksempler på genbrug af byggemateriale.
IDA Conference, København V
Tuesday 16 May 2023
08:30 - 16:30
DKK 400.00 - DKK 700.00
Danish
En bæredygtig fremtid stiller særlige krav til byggebranchen. Fremtidens byggeri skal nemlig kunne skilles ad, så komponenter og materiale kan bruges igen og igen. Samtidig skal løsningerne udlede så lidt CO2 som muligt. Vi ser på renovering af eksisterende byggeri, som fremover vil være et stor området for byggesektoren.
Regeringen har i september 2018 lanceret en strategi for genbrug og cirkulær økonomi, hvor bygge- og anlægsbranchen skal være en af de centrale aktører. Også Europa-Kommissionen har i december 2015 vedtaget en handlingsplan for cirkulær økonomi.
Cirkulær økonomi, også kaldet fra vugge til vugge, bygger på genbrug af byggematerialer, helst på en sådan måde, at materialerne i løbet af deres livscyklus ikke mister værdi, men tværtimod beholder sin værdi, eller endda øger den i takt med, at de bliver brugt igen og igen. Når man taler cirkulær økonomi i byggeriet, er det centralt at det tænkes ind både ved renovering, nedrivning, og ved opførelse af bygninger.
Program:
Kl. 08:30 Registrering og morgenmad
Kl. 09.00 Velkomst og introduktion v/ Keld Olsen, IDA Byg
Kl. 09:05 IDAs arbejde inden for Cirkulær økonomi v/ Aske Nydam Guldberg, Fungerende formand for IDA
Kl. 09:15 I hvilket omfang bygger den danske byggebranche efter cirkulære principper v/ Sebastian Svane Müller, Teknologisk Institut
Kl. 09:45 Nedbrydning af eksisterende bygninger - Genbrug og genanvendelse fra nedrivningsvirksomhedens perspektiv v/ Marie Kirstine Pilegaard, P-Olesen
Kl. 10:15 Pause
Kl. 10:30 Nedbrydning af eks bygninger og genbrug af bl.a. træ v/ Kent Fonseca, STARK
Kl. 11:00 Opsamling af bygningsdata v/ Morten Strandgaard og Miller Leth Gregersen, NTI
Kl. 11:30 Cirkulær økonomi - genbrug og genanvendelse i byggebranchen v/ Lisbeth M. Ottosen, DTU Sustain
Kl. 12:00 Frokost og netværk
Kl. 12:45 Vores bygningsmasse og potentialerne for implementering af mere cirkulære byggeprincipper v/ Rune Andersen, DTU Sustain
Kl. 13:15 EU-lovgivning v/ Alexander Mollan Bohn Christiansen, DS
Kl. 13:45 Pause
Kl. 14:00 Dokumentation af bærdygtige byggevarer v/ Pia Thomsen, ETA-Danmark A/S
Kl. 14:30 Nye krav til Svanemærket byggeri v/ Henrik Hougaard, Miljømærkning Danmark
Kl. 15:00 Praktiske eksempler fra leverandører v/ Mikkel Langetoft-Nielsen, Rockpanel
Kl. 15:30 Praktiske eksempler fra Enemærke & Petersen a/s v/ Anders Sørensen, E&P
Kl. 16:00 Opsamling af dagens emner v/ Lisbeth M. Ottosen, DTU Sustain
Kl. 16:15 Tak for deltagelse og senere opfølgning på arr. v/ Keld Olsen, IDA Byg
Efter hvert indlæg er der afsat tid til spørgsmål.
Eventuelle spørgsmål til arrangementet kontakt Keld Olsen på 60825489 / keldolsen2@godmail.dk
Nærmere beskrivelse af dagens program:
I hvilket omfang bygger den danske byggebranche efter cirkulære principper v/ Sebastian Svane Müller, Teknologisk Institut
Byggebranchen har i de senere år taget cirkulært byggeri til sig og afprøver cirkulære principper i pilotprojekter og forsøg i mindre skala. Til trods for, at vi efterhånden i en årrække har arbejdet med implementeringen af cirkulære principper, er branchen fortsat kendetegnet ved en lav grad af ressourceudnyttelse. Med afsæt i Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet dykker oplægget ned i de principper, som vi arbejder med i dag, tegner et situationsbilledet for cirkulær økonomi i byggeriet i Danmark i dag og kommer med bud på, hvordan vi i fremtiden kan øge niveauet af cirkularitet i byggeriet"
Nedbrydning af eksisterende bygninger - Genbrug og genanvendelse fra nedrivningsvirksomhedens perspektiv v/ Marie Kirstine Pilegaard, P-Olesen
Hvilke typer af bygninger river vi ned, hvad indeholder de af materialer og hvordan kan vi med selektiv nedrivning optimere kvaliteten heraf, så de lettere kommer videre til nye byggeprojekter?
Antallet af bygninger firmaet P. Olsen river ned er stigende og opgaverne omfatter en stor variation af bygninger med vidt forskellige udfordringer.
I oplægget gennemgår vi nedrivningsprocessen og vores arbejde med nedtagning, afrensning og salg af genanvendte- og genbrugsmaterialer, samt de udfordringer vi aktuelt står med i relation til den cirkulære omstilling af byggebranchen.
Cirkulær økonomi - genbrug og genanvendelse i byggebranchen v/ Lisbeth M. Ottosen, DTU Sustain
Vores bygningsmasse og potentialerne for implementering af mere cirkulære byggeprincipper v/ Rune Andersen, DTU Sustain
En vigtig forudsætning for at kunne implementere mere cirkularitet i byggeriet er at skabe en grundlæggende viden om, hvilket potentialer vores eksisterende bygningsmasse indeholder. Det gælder viden om hvor henne, hvor meget og hvornår der bliver nedrevet, hvor meget der kan bevares gennem cirkulær transformation og renovering samt, hvor mange materialer der i fremtiden vil være tilgængelig som cirkulære materialer til nybyg og renovering.
EU-lovgivning v/ Alexander Mollan Bohn Christiansen, DS
EU-lovgivningen på bæredygtighedsområdet medfører revision af eksisterende standarder og udvikling af nye, indenfor byggeriet.
Dokumentation af bæredygtige byggevarer v/ Pia Thomsen, ETA-Danmark
Hovedindhold i oplægget: Dokumentation af byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, og dokumentation af byggevarer i forhold til danske bæredygtighedskrav.
Nye krav til Svanemærket byggeriet v/ Henrik Hougaard, Miljømærkning Danmark A/S
Hovedindhold i oplægget: I februar 2023 lanceres nye Svanemærke kriterier for nybyggeri.
Praktiske eksempler fra leverandører v/ Mikkel Langetoft-Nielsen, Rockpanel
I Danmark har Rockpanel og ROCKWOOL indgået en aftale med RGS Nordic, som er specialister i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS Nordic står for praktikken omkring sortering, nedgranulering af materialerne, test for uønskede stoffer og transport til vores fabrikker.
Når en kunde indgår en aftale med RGS Nordic vil man enten blive henvist til en af deres 24 anlæg rundt om i landet, eller til en kommunal genbrugsstation serviceret af RGS Nordic. Det er vigtigt at stenulden sorteres for sig og ikke blandes med andre materialer. Det har nemlig stor betydning for den efterfølgende proces at fraktionen er så ren som mulig. Derfor har vi fastlagt nogle kvalitetskrav, som materialet fra RGS Nordic skal opfylde.
Når RGS Nordic har klargjort returulden køres det retur til en af vores fabrikker. Her doseres den granulerede stenuld som sekundær råvare i produktion af nye stenuldsprodukter og i dag består vores produkter af op til 50% genanvendt materiale. På den måde sparer det udvinding af nye ressourcer og transport til Danmark. De nye produkter køres herefter ud til byggepladser og trælaster rundt omkring i landet inden de en dag, langt ude i fremtiden, endnu en gang skal genanvendes. På den måde leveres vores produkter videre i al uendelighed.
Praktiske eksempler fra Enemærke & Petersen a/s v/ Anders Sørensen, E&P
I E&P er vi godt i gang med at etablere et økosystem for ressource- og affaldshåndtering, herunder genbrug og genanvendelse af materialer. Investeringen i Genbyg er en del af det system. Vi giver et indblik i arbejdet, og hvordan vi mener genbrugte materialer bliver en del af fremtidens bæredygtige byggeri.
----------------------
Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres endvidere navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.
Prices
Participant, not a member of IDA | 700 kr. |
Student, not a member of IDA | 400 kr. |
Company member | 400 kr. |
Member of organiser | 400 kr. |
Unemployed IDA member | 400 kr. |
Member | 400 kr. |
Senior member | 400 kr. |
Student member | 400 kr. |
The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.
IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
08:30 - 16:30
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Participants
Organizer
Co-organizer
Dansk Betonforening
Fagteknik, IDA Nordsjælland
IDA Bygningsfysik