Event
Besøg på Åben Gård Freeslev Kotel med lækker frokost
En børnevenlig rundvisning med flere aktiviteter samt en lækker frokost. En perfekt afslutning på sommeren.
Freeslev Kotel, Gørløse
Sunday, 13 September 2026
11:00 - 14:00
DKK 100.00
Danish
Hvad er Freerslev Kotel?
Vi er Erik og Inge, og Freerslev Kotel er vores landbrug. Vi har siden 1983 haft staldene fyldt med kønne Jersey malkekøer. Efter 33 år som mælkeproducenter besluttede vi i 2017, at det var på tide at få et roligere arbejdsliv med mere tid til hinanden og til dyrene. Nu er staldene fyldt med kødkvæg. Vi passer rigtig godt på vores dyr. Det er vigtigt for os, at køerne har et godt liv med veltilpasset fodring, god trivsel og plads til at udfolde sig. Det kræver omtanke og opmærksomhed – og det resulterer i god kødkvalitet.
Køerne er af blandingsracen Dansk Blåhvid/Jersey/Angus. Køerne er tamme, så vi altid kan komme helt tæt på dem. Det gør, at vi bedre kan holde øje med dem og sikre os, at de trives – det er godt dyrevelfærd. Vi har 200 dyr i alle aldre, hvoraf 100 køer er moderkøer. Kalvene går sammen med deres mor de første 6 måneder. De går på græs om sommeren. De højdrægtige køer og køerne med små kalve går på græsmarkerne lige ved gården, hvor vi kan holde øje med dem. De andre køer græsser på naturområder flere steder i nærheden. Hermed laver de naturpleje og er med til at holde naturarealerne i god biologisk stand. Om vinteren går alle dyrene i store åbne stalde med masser af plads og god halm at ligge i.
Der er også høns, kaniner og flere katte på gården, en legeplads samt mulighed for flere aktiviteter for børn.
Program
Vi får en rundvisning på gården og en frokost bestående af grillede pølser eller burgere lavet af kød, fra gårdens egne køer, samt grøntsagstærte, et glas vin, øl eller sodavand.
Prices
Unemployed IDA member | 100 kr. |
Member | 100 kr. |
Senior member | 100 kr. |
Student member | 100 kr. |
Options
Ledsager | 190 kr. |
Børn | 110 kr. |
Practical Information
Where
Roskildevej 207
3030 Gørløse
Gode muligheder for parkering
When
11:00 - 14:00