Event
Filmstationen A/S, Værløse
Wednesday 3 June 2026
14:00 - 15:15
DKK 75.00
Danish
Kom med bag kulisserne i Skandinaviens største filmstudier, og træd ind i en verden, hvor kreativitet og magi møder rå industrihistorie.
På et imponerende 17 hektar stort område, hvor gamle flyhangarer engang husede militære fly, ligger i dag Skandinaviens største og mest spændende filmstudier. Her bliver virkeligheden forvandlet – og drømme gjort til virkelighed.
På denne guidede rundtur får du et helt unikt indblik i det fascinerende arbejde bag kameraet. Vi besøger nogle af de 6.000 kvadratmeter store bygninger, hvor film- og tv-produktioner skabes fra bunden. Oplev, hvordan tomme rum på magisk vis forvandles til hospitaler, politistationer, kontormiljøer eller noget helt fjerde – alt sammen med imponerende kulisser og stor håndværksmæssig kunnen.
Højdepunktet på besøget er det spektakulære kostumelager – et sandt skatkammer for enhver med interesse for film, mode og historie. Her opbevares intet mindre end 1 mio. beklædningsgenstande – fra historiske dragter til moderne modetøj, inkl. over 10.000 par sko. Det er en oplevelse, der sætter fantasien i gang og giver indblik i, hvor meget arbejde der ligger bag selv de mindste detaljer i en filmproduktion.
N.B ! Arrangementet er ikke egnet for dårligt gående.
Besøget starter kl. 14.00 og varer ca. 1 times tid, alt efter hvad der er muligt på dagen, da det ikke er til at forudse hvad der er af optagelser i juni måned.
Der vil være lidt at drikke og lidt sødt under vores besøg.
Hvert medlem kan medtage 1 ledsager.
Arrangør: Stig Skødt tlf. 22 42 78 43
Filmstationen ligger kun 35 min fra Rådhuspladsen i bil.
Der er fri parkering på Filmstationen og kommer du i el-bil, kan du lade din(e) bil(er) op.
Prices
Unemployed IDA member | 75 kr. |
Member | 75 kr. |
Senior member | 75 kr. |
Student member | 75 kr. |
Options
Ledsager | 100 kr. |
Practical Information
Where
Filmtorvet 68
3500 Værløse
When
14:00 - 15:15