Event
Byggeskadedagen 2024
På Byggeskadedagen 2024 får du overblik over, hvilke byggetekniske løsninger der i øjeblikket giver flest byggeskader, hvordan vi forebygger byggeskader i forbindelse med den grønne omstilling, samt klimaændringernes betydning for byggeskader.
IDA Conference, København V
Tuesday 19 November 2024
09:00 - 16:00
DKK 100.00 - DKK 800.00
Danish
Den grønne omstilling af byggeriet aktualiserer en øget opmærksomhed på byggeskader, dels fordi byggeskader i sig selv repræsenterer store tab i henseende til ressourceforbrug og udledning af klimagasser, dels fordi der er betydelige risici forbundet med flere af de materialer og konstruktioner, som i øjeblikket vinder frem pga. krav om nedsat klimabelastning. Samtidig forventes klimaændringerne at påføre materialer og konstruktioner øgede belastninger, bl.a. større vindlaster, større nedbørsekstremer, stigende grundvandsstand i kystområder, samt højere relative luftfugtigheder.
Byggeskadedagen har fire formål:
1. At give deltagerne et situationsbillede af udviklingen på byggeskadeområdet i Danmark, herunder at gøre deltagerne opmærksomme på risikable løsninger, som ofte giver anledning til svigt af materialer og konstruktioner.
2. At gøre deltagerne opmærksomme på risici ved den igangværende grønne omstilling af byggeriet, som prioriterer øjeblikkelig nedsættelse af udledningen af klimagasser, med deraf følgende øget anvendelse af biogene, CO-lagrende byggematerialer.
3. At give deltagerne indblik i de kommende klimaforandringers betydning for risici for byggeskader.
4. At diskutere årsagerne til byggeskader, fx menneskelige fejl, herunder manglende viden, kalkulerede risici og svigagtighed, samt hvorvidt det er muligt at nedbringe omfanget af byggeskader og – i givet fald – hvordan.
Konferencen ligger i forlængelse af IDAs mål om at styrke medlemmernes faglige viden samt at deltage i den offentlige debat på et område af stor samfundsmæssig betydning, i dette tilfælde specifikt IDAs mærkesag om accelereret grøn omstilling.
Program
Kl. 8.30 Networking over morgenbrød og kaffe.
Kl. 9.00 Velkomst og introduktion til Byggeskadedagen 2024. Formand, civilingeniør Laura Klitgaard, IDA.
Kl. 9.10 Hvad forstår vi ved byggeskader, og hvad koster de os? Seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen, Aalborg Universitet.
Kl. 9.30 Hvilke typer byggeskader er lige nu de mest fremherskende? Teknisk sagsansvarlig Dorte Johansen, Byggeskadefonden.
Kl. 10.00 Hvilke byggeskader har fyldt mest gennem de seneste 50 år? Civilingeniør Erik Brandt, direktør, civilingeniør Tommy Bunch Nielsen og arkitekt Jens Østergaard.
Kl. 10.20 Pause.
Kl. 10.40 Hvordan forebygger vi skader med relation til ydervægge? Faglig medarbejder, civilingeniør, ph.d. Morten Hjorslev Hansen, BYG-ERFA.
Kl. 11.00 Hvordan forebygger vi skader med relation til tage? Partner, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik Jonas Kolbe, Bunch Bygningsfysik.
Kl. 11.20 Hvordan bygger vi mere bæredygtigt? Afdelingschef, civilingeniør Christine Collin, Sweco.
Kl. 11.40 Hvilke risici er der ved at bygge med biogene materialer? Seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Torben Valdbjørn Rasmussen, Aalborg Universitet.
Kl. 12.00 Frokost.
Kl. 13.00 Hvordan vil fremtidens klima blive i Danmark? Climate Scientist, ph.d. Martin Olesen, Danmarks Meteorologiske Institut.
Kl. 13.20 Hvad sker der med klimalasterne i de kommende Eurocodes med dertilhørende nationale annekser? Direktør, civilingeniør, ph.d. Svend Ole Hansen, Svend Ole Hansen ApS.
Kl. 13.40 Hvordan vil den forhøjede luftfugtighed påvirke ventilerede bygningskonstruktioner? Centerchef, civilingeniør, ph.d. Thor Hansen, Teknologisk Institut.
Kl. 14.00 ’Hvordan vurderer man på bygningsniveau risikoen for højere vandstande? Bæredygtighedschef, cand.techn.soc. Simon Stig-Gylling, PFA Ejendomme.
Kl. 14.20 Pause.
Kl. 14.40 Hvordan kan offentlig regulering og brancheinitiativer forebygge byggeskader i forbindelse med den grønne omstilling af byggeriet? Seniorrådgiver, landskabsarkitekt, Master of Public Administration Michael H. Nielsen, Concito.
K.l. 15.00 Hvordan kan vi håndtere risiko i forbindelse med mere bæredygtige løsninger i byggeriet? Projektchef, civilingeniør, ph.d. Nina Koch-Ørvad, Værdibyg.
Kl. 15.20 Hvordan vil risici og ansvar for den byggetekniske kvalitet blive påvirket af nye metoder og løsninger i den almene sektor? Teknisk chef, civilingeniør Peder Fynholm, Byggeskadefonden.
Kl. 15.40 Hvordan kan vi forbedre formidling af byggeteknisk viden med henblik på at reducere omfanget af byggeskader? Formand, civilingeniør, journalist, HD, Master of Computer-mediated Communication Jesper Kirkeskov, IDA Byg.
Kl. 16.00 Tak for i dag. Bestyrelsesmedlem, civilingeniør, ph.d., professor Eva Møller, IDA Byg.
Prices
Participant, not a member of IDA | 800 kr. |
Company member | 400 kr. |
Member of organiser | 400 kr. |
Unemployed IDA member | 400 kr. |
Member | 400 kr. |
Senior member | 400 kr. |
Student member | 100 kr. |
The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.
IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
09:00 - 16:00