Event
California Dreaming - Koncert i Galaksen i Værløse
The Doors, The Eagles, Stills, Nash & Young. Carole King og Joni Mitchell – blot for at nævne et par af dem, der var med til at skabe den californiske lyd, vi stadigvæk hylder og elsker i dag. Vi spiser sammen inden koncerten i Galaksen og sidder ved bord
Kulturhuset Galaksen, Værløse
Friday 23 October 2026
18:00 - 22:00
DKK 390.00
Danish
California Dreaming … næsten som at være der selv
The Doors, The Eagles, Stills, Nash & Young. Carole King og Joni Mitchell – blot for at nævne et par af dem, der var med til at skabe den californiske lyd, vi stadigvæk hylder og elsker i dag. Nu vækkes verdens største navne fra den gang til live i det ultimative setup med danske topkunstnere.
Man kommer ikke udenom lyden af 60’ernes og 70’ernes Californien og mesterværker fra James Taylor, The Byrds, Mamas &The Papas … og alle de andre. Og det behøver man heldigvis heller ikke.
Nu hyldes de fantastiske sangskrivere og musikere og deres uforglemmelige sange på ny – og på dansk jord – når Jimmy Jørgensen, Kaya Brüel, Bjørn Fjæstad og Tamra Rosanes inviterer dig med på en musikalsk rejse og gennemgang af den musik – og folkene bag – som har været toneangivende i verdens musikhistorie, der blandt andet opstod i kunstnerkolonien Laurel Canyon, hvor musikken flød, og verdenshits opstod… fra The Byrds, der øvede Mr. Tambourine Man eller måske Frank Zappa, der holdt audition for unge, håbefulde musikere i en musikalsk oase, hvor skabelse af udødelig musik nærmest ikke kunne undgås.
Vores egen Tamra Rosanes var selv med i de vigtige, musikalske årtier og deltog blandt andet på Woodstock Festivalen, og nu har hun altså inviteret sine musikalske legekammerater med på scenen, hvor nogle af landets bedste musikere bakker solisterne op – ført an af kapelmester Kennet Lauridsen – i fortolkningen af nogle af verdens stærkeste og smukkeste sange.
Ganske velvalgt hedder koncerten California Dreaming, som både er titlen på The Mamas & The Papas legendariske nummer – og et smukt billede på både tiden og ånden, der opstod i Laurel Canyon tilbage i tiden … og i den grad stadigvæk lever i bedste velgående.
Koncerten varer ca. 2 x 45 minutter.
Der er en lille pause halvvejs.
Nummererede pladser ved bordene inkluderer buffet fra Jacob and the spices, der specialiserer sig i simreretter, der smager så englene synger.
Vi spiser ved bordene i salen mellem kl. 18:00-19:30.
Denne aften serverer Jacob en gedigen vikingegryde med svinekam og cocktailpølser i paprika-flødesauce. Hertil basmati ris og hjemmebagt økologisk brød.
_____________________________________
IDA ansvarlig: Marie Louise Esbech
Vi mødes kl 17:55 i Galaksen mellem garderobe og cafe
Jeg sender en email ud et par dage før med info
Prices
Unemployed IDA member | 390 kr. |
Member | 390 kr. |
Senior member | 390 kr. |
Student member | 390 kr. |
Options
Ledsager | 470 kr. |
Practical Information
Where
Bymidten 48
3500 Værløse
When
18:00 - 22:00