Event
Cyberkrise - workshop
Kom med til en intens og underholdende cyberkrise‑workshop, hvor du skal håndtere et uventet cyberangreb mod en fiktiv virksomhed.
Aalborg Universitet, Aalborg
Thursday, 7 May 2026
16:30 - 20:00
DKK 0.00 - DKK 100.00
Danish
Hvad sker der egentlig, når en virksomhed rammes af et cyberangreb? Og hvordan arbejder de professionelle med at håndtere det?
I dette arrangement, arrangeret af Jutlandia i samarbejde med IDA, får du et indblik i den verden gennem en konkret og virkelighedsnær case, som du og din gruppe arbejder jer igennem sammen. Efter et kort oplæg om cybersikkerhed og hændelseshåndtering dykker vi ned i en fælles problemstilling i små grupper, hvor hver gruppe diskuterer, analyserer og finder løsninger – med plads til at tænke sig om og lære undervejs. Til sidst samler vi op på tværs af grupperne og deler erfaringer og perspektiver.
Det bliver en spændende aften for alle med interesse for cybersikkerhed, uanset baggrund. Du behøver ikke være teknisk ekspert for at deltage og bidrage – tværfaglige perspektiver er en styrke, ikke en ulempe.
Forvent faglige snakke, nye bekendtskaber og en use case der giver noget at tænke over bagefter.
Om Jutlandia: Jutlandia er et nordjysk fællesskab med base på Aalborg Universitet, dedikeret til cybersikkerhed og hacking for alle niveauer. Vi afholder løbende kurser og deltager i CTF-konkurrencer. Følg med på vores Discord eller hold øje med kommende arrangementer på vores hjemmeside.
Bemærk
Der serveres et let måltid og en sodavand i forbindelse med arrangementet. Hvis der er behov for særlige hensyn mht mad og drikke bedes du kontakte ove.andersen@gmail.com inden udløb af tilmeldingsfristen.
Prices
Participant, not a member of IDA | 100 kr. |
Company member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Practical Information
Where
Selma Lagerlöfs Vej 249
9260 Aalborg
Selma Lagerlöfs Vej 249, 9260 Gistrup
When
16:30 - 20:00