Event
Den glade enke 2.0 - Operette på dansk i Operaen - Det Kongelige Teater
Lehárs operette Den glade enke er pakket med eviggrønne hits. Oplev musikken i en moderne og morsom gendigtning af Adam Price og en forrygende iscenesættelse af Kasper Holten.
Operaen på Holmen, København K
Tuesday 29 April 2025
19:00 - 22:30
DKK 630.00
Danish
Motionér smilebåndene og forkæl øregangene med Lehárs fest af en operette
Den prisbelønnede forfatter, Adam Price, og teaterchef Kasper Holten, har skabt en ny version af Lehárs operette-evergreen, Den glade enke, der revser deres egen elskede teaterverden.
Originalens ambassadefester er blevet henlagt til et økonomisk udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Som i originalen er der stadig masser af intriger i luften og lumre affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende og underholdende satire.
Teaterdirektør Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra den ombejlede enke Hanna Glawari, der i denne version har sin store arv efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.
Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og dansere bidrager til den fejende flotte og hæsblæsende fest.
Motionér smilebåndene og forkæl øregangene, når Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et
stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.
Den glade enke 2.0 synges på dansk med danske overtekster på sangene og engelske overtekster på dialog og sange.
I samarbejde med Bergen Nasjonale Opera.
Anbefalet fra 10 år
Forventet varighed: 2 time(r) og 30 minutter inkl. en pause
IDA-ansvarlig: Marie Louise Esbech - tlf. 28432426
Forestillingen starter kl. 20, men der er gratis intro kl. 19:30, og vi mødes kl. 19, hvor jeg
udleverer billetter ved indgangen i Operaen.
Jeg sender en e-mail ud et par dage før med info.
Prices
Unemployed IDA member | 630 kr. |
Member | 630 kr. |
Senior member | 630 kr. |
Student member | 630 kr. |
Options
Ledsager | 750 kr. |
Ung op til 25 år | 490 kr. |
Practical Information
Where
Ekvipagemestervej 10
1438 København K
When
19:00 - 22:30