Event

Donna Vino Vinsmagning i Katrines kælder på Christianhavn i København

Velkommen til Vinsmagninger under jorden i Katrines vinkælder på Christianshavn - Donna Vino - Katrine har samlet kælderens bedste efterårsvine til en smagning og man får rabat på hele kasser vin, hvis man køber på dagen. Der vil være lidt snacks til.

Katrines vinkælder, Christianshavn

Saturday, 5 September 2026

17:00 - 19:00

DKK 175.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Velkommen til Vinsmagninger under jorden i min vinkælder på Christianshavn. Jeg har samlet kælderens bedste efterårsvine til en smagning og glæder mig til at invitere dig med! 

Vi starter på vulkanøen Pantelleria, hvor vi smager charmerende bobler med salt, vind og hav i glasset. Det er en helt særlig følelse; som om humøret bliver bedre, allerede ved første sip. Derefter går turen til Toscanas kyst, hvor vi drikker elegant hvidvin på druen Vermentino, som kun for alvor trives her, tæt på havet. Her får smagen en tydelig salthed og en fylde, der giver både friskhed og dybde i glasset.

Videre går rejsen ind i landet til vingården Bonsalto i deres lille oase mellem Siena og Firenze. Her smager vi en elegant rødvin på druen Malvasia Nera, en vin med en elegance, der føles som skygger i det varme landskab. Rejsen slutter på vulkanen Etna, hvor vi møder vinmager Emiliano Falsinis mesterværk. I 800 meters højde, med udsigt over det rå månelandskab, smager vi en vulkansk rødvin med en dyb, næsten meditativ karakter.

Jeg håber, I har lyst til at tage med på min vinrejse gennem Italien; et par timer med nærvær, smag og vine, der sætter sig i kroppen, også efter sidste glas.

Kh Katrine

KONCEPTET: Vinrejser under jorden

I Katines vinkælder under Lille Mølle på Christianshavn tager vi på vinrejser til Italien, til steder, man sjældent støder på af sig selv. Her går vi tæt på historier og landskaber uden for de kendte vinområder. Undervejs tager Katrine os tæt på vinmagere, hun synes fortjener at blive set for deres kompromisløse kvalitet og passion for deres håndværk; mennesker, som i højere grad ser sig selv som kunstnere end som en del af den klassiske vinindustri. De arbejder i deres egne små haver; små pletter jord, de holder ekstremt meget af, og som de gennem vinen giver videre som en følelse af stedet.

Smagningerne er uformelle og varer ca 2 timer. Vi sidder ved langborde, deler lidt italienske snacks mens vi smager vinene. Katrine guider jer og giver konkrete forslag til, hvad vinene passer godt sammen med. Hvis der er vine, der taler til jer undervejs, har I mulighed for at tage dem med hjem.

Køber du minimum 6 flasker af den samme vin fratrækkes 250kr på kassens beløb (gælder kun på de smagte vine og ved køb samme dag).

Katrine er uddannet sommelier (WSET Level 3; Wine & Spirit Education Trust, en internationalt anerkendt vinuddannelse) og har 15 års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen, bl.a. fra Era Ora og Che Fe.

_______________________________________________________________

IDA Ansvarlig: Marie Louise Esbech

Vi mødes: Christianshavns Voldgade 52, Christianshavn

Vejvisning: Kælderen ligger for enden af den blinde vej på Christianshavns Voldgade, i bygningen Lille Mølle. Det er den store, gule, gamle mølle, som man næsten ikke kan undgå at få øje på, når man først er der. Der er ca. 10–12 minutters gang fra metroen ved Christianshavn.

Køber du minimum 6 flasker af den samme vin fratrækkes 250kr (gælder kun på de smagte vine og ved køb samme dag).

Vinprogram:

1) A Mano Libera, Vinisola, Pantelleria, Sicilien 

2) Via Aurelia, Emiliano Falsini, Bolgheri, Toscana

3) Sette Grazie, Fattoria Bonsalto, Toscana

4) Etna Rosso 'Feudo Pignatone', Etna Sicilien


Vinlisten kan variere afhængigt af lagerstatus, da vinene importeres i små mængder direkte fra producenterne.

Snacks:  Focaccia, extra vergine oliven olie fra Puglien, oliven, ost, lufttørret skinke mm. serveres fra fade til deling.

Praktiske oplysninger: 

Adgang til toilettet er placeret uden for bygningen, og man skal gå ca. 10 trin op for at komme dertil.

Prices

Unemployed IDA member

175 kr.

Member

175 kr.

Senior member

175 kr.

Student member

175 kr.

Options

Ledsager

250 kr.

Practical Information

Where

Katrines vinkælder
Christianshavns Voldgade 52
1424 Christianshavn

When

Saturday, 5 September 2026
17:00 - 19:00

Registration deadline

Friday, 31 July 2026 23:55

Latest cancellation

Sunday, 19 July 2026 23:55

Event language

Danish

Total seats

25

Available seats

23

Organizer

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Meetup no.

366835
Login to see attached files