Event
Ordrupgaard, Charlottenlund
Tuesday 27 May 2025
11:25 - 14:00
DKK 375.00
Danish
For første gang er Symbolismen rykket ind på Ordrupgaard. En bevægelse inden for kunst og litteratur, som var en reaktion til fordel for drømme, fantasi og spiritualitet, og som opstod i Frankrig i 1860erne, hvorfra den frem mod århundredets slutning bredte sig til det øvrige Europa.
Symbolismen og dens billedkunst balancerer næsten altid på kanten af kitch og har derfor tit et halvdårligt ry blandt seriøse kunsttyper som fx impressionismens og realismens dyrkelse af hverdagens motiver. Men man skal ikke lade sig skræmme af de gådefulde billedverdener, der ligger hinsides rationaliteten: enhjørninger, kimærer, vampyrer samt jomfruer og riddere i drømmende, visionære landskaber.
Titlen på den meget anmelderroste - bl.a. ”fantastisk, fortryllende og seværdig” - udstilling er taget fra den symbolistiske franske forfatter Marcel Schwobs novellesamling La Porte des Revés fra 1899. Og gennem et samarbejde med en enkelt privat samler, franske Lucile Audouy, som i mere end 50 år har samlet på symbolistisk kunst, bliver udvalget, der omfatter en lang række kunstnere, meget personligt uden nogen form for fx kunsthistorisk eller identitetspolitisk dagsorden.
Udstillingen er opdelt i tre verdener således, at man først møder den ”hvide” symbolisme, der dyrker folkeeventyrene og middelalderens billedverden, dernæst den ”sorte” symbolisme med alle kimærerne og de angstfyldte beskrivelser af kvinden som vampyr og seksualiteten som en mørk kraft i verden og endelig fascinationen af mystiske landskaber med uendelige blå horisonter og tågede skovbryn.
Efter en omvisning i udstillingen går vi hen i museets café til frokost, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå rundt på museet, der om tirsdagen lukker kl. 17:00.
Prisen omfatter entré, omvisning, dagens frokostret og kaffe/te + kage. Maks. én ledsager.
Det viste billede af Lucien Lévy-Dhurmer med titlen "Broen i Brugge" er fra ca. 1900 og tilhører Collection Lucile Audouy.
Vi får headset på til omvisningen.
Prices
Unemployed IDA member | 375 kr. |
Member | 375 kr. |
Senior member | 375 kr. |
Student member | 375 kr. |
Options
Ledsager | 425 kr. |
Practical Information
Where
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
When
11:25 - 14:00