Event
”Du bliver, hvad du spiser”, foredrag om knogleanalyser m Lilian Skytte
”Du bliver, hvad du spiser” siger et gammelt mundheld, og det er faktisk helt korrekt. Selv hundredvis af år efter døden afslører knoglerne en historie baseret på det, man har indtaget. Kom og lær om hvordan kemiske analyser bruges til at belyse fortiden.
SDU - Syddansk Universitet - Odense, Odense M
Thursday 23 April 2026
16:30 - 19:00
DKK 0.00
Danish
Selv hundredvis af år efter døden afslører knoglerne en historie baseret på det, man har indtaget. For især middelalderens befolkning betyder det, at vi kan se, om de har været medicineret, om de har været i en velhavende husholdning, om de har spist fisk og helt oppe på samfundsniveau kan vi kigge på udvikling af byer. Denne aften skal vi helt ned på atomniveau og se på kemien i knoglerne. Mærk historiens vingesus direkte fra laboratoriet og få indsigt i alt det fascinerende og besværlige, der kommer ud af at arbejde med humant skeletmateriale.
Foredraget afholdes af Lilian Skytte, Ph.D, outreach koordinator for Kemi og Farmaci, med mange års erfaring i både laboratoriet og som vidensformidler.
Det afholdes på SDU, Odense i lokale U46. Parkering er mulig på P2, man kan bruge SDU maps til at finde vej.
https://clients.mapsindoors.com/sdu/573f26e4bc1f571b08094312/search
Dørene er åbne fra kl 16:30. Foredraget starter kl 17:00. Vær opmærksom på at yder dørene låser automatisk kl 17, så kom i god tid, ring på 28445657, hvis der er behov for at blive lukket ind.
Der bliver serveret snacks og kaffe/the/sodavand før foredraget.
Prices
Member | 0 kr. |
Options
Ledsager | 100 kr. |
Practical Information
Where
Campusvej 55
5230 Odense M
U46
When
16:30 - 19:00