Event
En aften på Studenterkilden
Lad dig forkæle med en helaftensoplevelse af mad og drikke. Det er Anita Klemmensens invitation til en aften på Kilden, hvor vi starter med rundtur i haven med appetizers, går til bords til en 8-retters menu med vine og slutter af med kaffe, sødt og avec.
Studenterkilden, Klampenborg
Friday 4 September 2026
18:00 - 22:30
DKK 2,095.00
Danish
Anita Klemmesen overtog Studenterkilden i 2020, hvor hun sammen med sin køkkenchef og restaurantchef fra Den Røde Cottage byder velkommen i det smukke hus, med den unikke placering.
Anita og hendes team lader menuen inspirere af sæsonens råvarer. Menuen vil således afspejle deres tilgang til de råvarer, de har fra nærområdet og deres inspiration fra skoven. Anita med sin nye sommelier vælger selv vine fra spændende producenter, der matcher retterne på menuen.
For at sikre den høje kvalitet af oplevelsen er deltagerantallet begrænset til 30 personer, og vi forventer at sidde ved seks-personers borde. Anita ønsker, at vi skal kunne læne os tilbage og lade os forkæle med skøn mad og drikke, lige fra vi kommer ind ad døren, til vi lister hjem gennem skoven - men forvent ikke at det bliver før ved 22-tiden.
Det samme arrangement fik i 2025 meget ros og den højest mulige score, så der er noget at se frem til. Efter ønske fra deltagere er arrangementet flyttet til en fredag.
Det er igen i år lykkedes at få arrangementet til en meget favorabel pris.
Programmet for en aften på kilden vil være
- Champagne og fem små appetizer
- Helaftensmenu – otte retter med tilhørende vine og mineralvand
- Kaffe/the med sødt og avec
Når menuen er på plads, opdateres arrangementet her. Det forventes at ske ca. 14 dage før afholdelsen.
Tilmeldingen er bindende efter 1/7.
IDA KulturForum v/ Kjell Lorentzen tlf. 2723 6807 (kun for IDA-medlemmer)
Billede: privat Kjell Lorentzen.
Prices
Unemployed IDA member | 2,095 kr. |
Member | 2,095 kr. |
Senior member | 2,095 kr. |
Student member | 2,095 kr. |
Options
1. ledsager | 2,095 kr. |
2. og 3. ledsager | 2,245 kr. |
Practical Information
Where
Enghavevej 16
2930 Klampenborg
When
18:00 - 22:30