Event

En Digters Bazar – Søren Sætter-Lassen & Trio con Brio Copenhagen på Bellevue Teatret

H.C. Andersens store rejsefortælling fortalt med humor og masser af eksotiske klange af en af landets bedste skuespillere og de forrygende Trio Con Brio Copenhagen. Det er med spisning inden koncert og vi sidder på de første tre rækker.

Bellevue Teatret, Klampenborg

Friday 20 November 2026

18:30 - 22:00

DKK 450.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

En Digters Bazar

- H.C. Andersens store rejsefortælling med Søren Sætter-Lassen og Trio Con Brio Copenhagen

'At rejse er at leve' er et af H.C. Andersens mest berømte citater fra Mit livs Eventyr. Han vidste, hvad han talte om: Han tilbragte syv år af sit liv på rejser i udlandet. Halvdelen af tiden tilbragte han i Rom, men med en blanding af angst og udlængsel kastede han sig i 1840-41 ud i en farefuld rejse helt til Orienten, faktisk som en af de første danskere. Detaljerne herfra er bevaret som reportager, essays og små eventyr – tilsammen den krydrede bog En Digters Bazar.

Rejsebeskrivelsen er et fremragende øjebliksbillede af Europa i opbrud, men under den næsten journalistiske overflade aner man også et indre opbrud og en forløsning for eventyrdigteren H.C. Andersen. Ved afrejsen havde han følt sig forfulgt af toneangivende kulturpersoner, men ved hjemkomsten var han på sporet af sin egen forfatterstemme, og i hurtig rækkefølge skabte han herefter nogle af sine allerbedste eventyr som Ole Lukøje, Svinedrengen, Nattergalen, Den grimme Ælling og Snedronningen.

Søren Sætter-Lassen læser op fra En Digters Bazar, og Trio con Brio Copenhagen har sat rejsen i musik med både drama, humor og masser af eksotiske klange. 


IDA ansvarlig: Marie Louise Esbech

Vi sidder på de første tre rækker. Gode pladser.

Koncerten starter kl. 20:00, men vi mødes kl. 18:30 og spiser to stk. smørrebrød i restauranten i øvre etage på Bellevue Teatret. Man køber selv drikkevarer, men billetten er inklusiv to stk. smørrebrød.

Jeg skriver en e-mail ud et par dage før.

Prices

Unemployed IDA member

450 kr.

Member

450 kr.

Senior member

450 kr.

Student member

450 kr.

Options

Ledsager

550 kr.

Practical Information

Where

Bellevue Teatret
Strandvejen 451
2930 Klampenborg

When

Friday 20 November 2026
18:30 - 22:00

Registration deadline

Sunday 14 June 2026 23:55

Latest cancellation

Sunday 7 June 2026 23:55

Event language

Danish

Total seats

30

Available seats

28

Organizer

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Meetup no.

365492
Login to see attached files