Event
En vild aften med Rane Willerslev
I bestselleren Tænk vildt - det er guddommeligt at fejle udfolder Rane Willerslev sin filosofi om kreativitet, viden og ledelse.
Restaurant Sanya, Aalborg
Monday 16 November 2026
17:00 - 21:15
DKK 350.00 - DKK 620.00
Danish
En filosofi, han satte i spil som direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og som blandt andet stammer fra hans tid som pelsjæger i Sibirien. Her kom han som bekendt på tværs af den russiske mafia og blev tvunget til at flygte ud i ødemarken. I flere måneder overlevede han udelukkende af eget jagtbytte i et af verdens koldeste områder.
På denne super spændende foredragsaften giver Rane sit bud på en mere nysgerrig tidsånd, der i højere grad dyrker viden og kreativitet. Ifølge Rane befinder vi os nemlig i en langvarig og ulykkelig kreativitetskrise, som vi skal se at komme ud af. Men det er ikke for sent, det er bare på høje tid, at vi tænker vildt!
Om Rane Willerslev -
Antropolog, forfatter, professor og tidligere pelsjæger
Rane Willerslev har siden 90'erne gennemført en række ekspeditioner til Sibirien. I begyndelsen sammen med sin tvillingebror, evolutionsbiologen Eske Willerslev, og senere på egen hånd. Hans feltarbejde resulterede bl.a. i udgivelsen af phd-afhandlingen, Soul Hunters, på California University Press - om jukagirernes åndetro. Han er mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub og modtog i 2006 Det Frie Forskningsråds eliteforskerpris. Rane har været ansat som professor i antropologi på Århus Universitet, fungeret som leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgård Museum og som direktør for Det Kulturhistoriske Museum i Oslo ved Oslo Universitet. Rane Willerslev er i øvrigt en ivrig samfundsdebattør.
Rane Willerslev er fortaler for at “tænke vildt” - og vi tror også dette bliver en vild aften
Foredraget starter kl. 19.00 og foregår i koncertsalen i Musikkens Hus hvor vi har fået nogle rigtig gode pladser.
Før foredraget mødes vi på Restaurant Sanya lige ved siden af Musikkens Hus. Her skal vi have buffet, der blandt andet består af suppe, sushi, mongolian barbeque, varme retter, salat, frugt samt kaffe/te/kakao ad libitum.
Vi sidder samlet ved langborde og spiser.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med maks. en ledsager. Ikke-medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris.
Prisen for IDA-medlemmer er 350 kr., pris for ledsagere 475 kr., og pris for ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere er 620 kr. Prisen inkluderer billet, buffet samt en øl/vand eller et glas vin.
Arrangør kan kontaktes på sunetimm@gmail.com
Prices
Participant, not a member of IDA | 620 kr. |
Unemployed IDA member | 350 kr. |
Member | 350 kr. |
Senior member | 350 kr. |
Student member | 350 kr. |
Options
Ledsager | 475 kr. |
Practical Information
Where
Rendsburggade 18
9000 Aalborg
Foredraget er i Musikkens Hus
When
17:00 - 21:15