Event
Et nyt syn på landbrugets CO2-bidrag
Dansk Landbrug bebrejdes at udlede en stor mængde drivhusgasser. Men her medregnes ikke den kultveilte, som optages i etårige afgrøder. Under foredraget vil foredragsholderen fokusere på nogle konkrete løsningsforslag i forhold til artiklens påstand.
IDA Conference, København V
Thursday 8 June 2023
17:00 - 19:00
DKK 0.00
Danish
De vigtigste drivhusgasser er kultveilte, metan og lattergas. Hvert ton metan har samme drivhuseffekt som 34 tons kultveilte. Hvis man omregner metan og lattergas med de nævnte faktorer og adderer med kultveilte kommer man frem til CO2-ækvivalenter (CO2e).
Stivelse i kernen og cellulose i halmen er kulhydrater og har samme kemiske bruttoformel (C6H10O5). For roesukker er bruttoformlen (C12H22O11), mens for eksempel rapsolie, der overvejende består af triglycerider, har en strukturformel med en højere kulstofprocent. Alt det kulstof, som findes i planter og dyr stammer oprindeligt fra CO2, der via fotosyntesen er omdannet til sukkerstof og andre stoffer (f.eks. proteiner, ligniner, fedtstoffer og sekundære metabolitter). Ved 10 tons kerne og 5 tons halm binder en hvedemark ca. 14 tons CO2 i kernen per hektar per år og ca. 7 tons CO2 i halmen. Den binder desuden ca. 2 tons CO2 i jorden kaldet ”Sequestration”, som er en fagterm for binding på længere sigt af kulstof, som organisk materiale i muldjorden.
Biogas fremstilles i høj grad ud fra affaldsprodukter fra landbruget. I 2022 dækkede biogas omkring 30% af naturgasforbruget i Danmark. Den reduktion i forbruget af fossil naturgas, som biogassen erstatter, bliver ikke medregnet som et positivt bidrag fra landbruget.
Udledning af kuldioxid i dansk landbrug.
Udledningen fra hele Danmarks landbrugsbrugsproduktion sættes til 10-12 millioner tons CO2e per år. I 2015 udgjorde det ca. 21% af den samlede danske udledning af drivhusgasser. Tallet inkluderer metan fra køer og lavbundsjorde, lattergas under anaerobe forhold i lerjord, fra traktorernes forbrænding af diesel mm. For et landbrugsareal på 2,5 millioner hektar giver det en udledning på 4-5 tons kultveilte per hektar pr. år, højere for kvægbrug, meget lavere for konventionel planteavl. Altså en nettobinding for hele landet på ca. 34 millioner tons CO2e per år og cirka 14 tons CO2e per hektar per år.
Om oplægsholder
Frans W. Langkilde er cand.scient. og Ph.D. i fysik og kemi.
Prices
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Student, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
17:00 - 19:00