Event
Flette-workshop med Papermatrix og YngreForum
Kom med YngreForum til en kreativ aften med Papermatrix som vil lære os at lave deres smukke flettede luftballon - en workshop i geometri, konstruktion og tradition.
IDA Conference, København V
Thursday 16 April 2026
17:30 - 21:00
DKK 275.00
Danish
De fleste kender julehjertet, men man kan flette meget mere end det. Papirflet er en stærk dansk tradition, som de fleste kender fra flade former. I denne workshop arbejder vi med, hvordan de samme grundprincipper kan bruges til at skabe rumlige objekter– med luftballonen som form og afsæt.
Workshoppen tager udgangspunkt i papirflet som både håndværk og konstruktivt system. Gennem gentagelse, mønstre og enkle snit undersøger vi, hvordan flade elementer kan samles til stabile tredimensionelle former, hvor lethed og præcision går hånd i hånd.
Workshoppen ledes af PaperMatrix, designduoen bestående af civilingeniør Lene Schepper og arkitekt MAA Anna Schepper. De har i de senere år haft markant medvind med deres kombination af traditionel kunst og nytænkende geometri, bl.a. gennem større juleudstillinger og -projekter for ARoS, Koldinghus, mm.
PaperMatrix er desuden forfattere til otte bøger om papirflet, og deres arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem design, matematik og konstruktion. Både Anna og Lene har arbejdet professionelt med store infrastrukturelle projekter, herunder den nye Storstrømsbro, og Anna har desuden været involveret i den mindre, men markante Cykelslange i København.
Aftenen veksler mellem korte faglige oplæg og praktisk arbejde. Deltagerne arbejder hands-on med:
- papirflet som dansk tradition og konstruktivt princip
- overgangen fra flade mønstre til rumlige former
- modulopbygning, gentagelse og geometrisk sammenhæng
Workshoppen kræver ingen forudgående erfaring med papirflet. Alle materialer er inkluderet, og deltagerne går hjem med deres egen flettede papir-luftballon.
Arrangementet henvender sig til ingeniørstuderende og unge ingeniører, der er nysgerrige på, hvordan en dansk håndværkstradition kan fungere som afsæt for undersøgelser af form, konstruktion og rumlig tænkning – i et uformelt og socialt format.
Praktisk information
• Kurset varer ca. 3,5 timer. Der vil blive serveret sanwich, sodavand, kaffe og te undervejs.
Tid & Sted
Vi mødes i IDA Conference kl. 17.30 i Lokale 212 til en kreativ aften.
Adresse
IDA Confrence - Lokale 212
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Pris
275,- for medlemmer.
375,- for ledsager. Dog kun én ledsager per medlem.
Ved spørgsmål kan YngreForum kontaktes på yngreforum@gmail.com.
Prices
Unemployed IDA member | 275 kr. |
Member | 275 kr. |
Senior member | 275 kr. |
Student member | 275 kr. |
Options
Ledsager | 375 kr. |
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Lokale 212
When
17:30 - 21:00