Event

Geoengineering – kan vi ændre på menneskeskabte klimaforandringer?

Kan geoengineering være løsningen på de menneskeskabte klimaforandringer? Hvilke former er lovende, og hvad er deres potentiale og sideeffekter? Hvor galt står det til, og hvad kan iskerner fortælle os?

IDA Conference, København V

Wednesday 26 February 2025

17:00 - 20:00

DKK 0.00 - DKK 150.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Klimaforandringer er et fakta. 1,5-grader-grænsen er overskredet nærmest overalt på kloden, og storme, oversvømmelser og skovbrande er hverdagskost i nyhederne.

Menneskeskabte klimaforandringer fører til global opvarmning, forsuring af verdenshavene og voksende iltsvind i havet. Det er de samme tre faktorer, der menes at have ført til de største masseudryddelser af dyrearter i Jordens historie. Så hvad kan vi mennesker gøre for at stoppe udviklingen, før klima- og miljøforandringerne løber løbsk over et tipping point?

Foruden at reducere udledningerne af drivhusgasser, findes også en række andre koncepter som går under betegnelsen ’Geoengineering’. Hvilke former for Geoengineering virker lovende, og hvad er deres potentiale og sideeffekter?

Det ser vi nærmere på på dette IDA Bioscience-arrangement, hvor vi får besøg af to forskere fra Københavns Universitet, Anders Svensson og Tais W. Dahl.

Mens Tais sætter fokus på geoengineering, vil Anders gøre os klogere på iskerner fra Grønland og Antarktis, som giver os et unikt indblik i klimaets naturlige udvikling gennem de sidste istider og mellemistider. Dette fungerer som en værdifuld reference for at forstå den menneskeskabte klimaforandring, som i omfang kan sammenlignes med afslutningen af en istid.

Den igangværende klimaforandring åbner mulighed for, at dele af klimasystemet vil gennemgå pludselige og dramatiske ændringer – og nå disse tipping points – som Jorden ikke har set siden den sidste istid. Eksempler på sådanne ændringer kunne være massiv afsmeltning fra de store iskapper eller en pludselig ændring i havstrømmene i Atlanten.

Deltag og bliv klogere på:

  • Iskerner og klimaforandringer
  • Tipping points
  • Geoengineering


Program
17:00 – Velkomst ved IDA Bioscience
17:10 – Oplæg ved Anders Svensson
18:00 – Pause med sandwich
18.30 – Oplæg ved Tais W. Dahl
19:20 – Q&A og afrunding
19.40 – Afrunding
19.45 – Tak for i aften

Om oplægsholderne
Anders Svensson er lektor i fysik ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på forståelse af klimasystemet ud fra iskerner boret i Grønland og Antarktis. Han har deltaget i 25 ekspeditioner til Grønlands indlandsis som en del af internationale iskerneprojekter. I øjeblikket undersøger han, hvor længe der har været en iskappe på Grønland, og hvordan klimaet var, da den blev dannet. Derudover er han studieleder for kandidatuddannelsen i Klimaforandringer ved Københavns Universitet. 

Tais W. Dahl er professor i geologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på forståelse af jordsystemet ud fra sedimenter boret i ældgammel havbund. Han arbejder på at rekonstruere atmosfæren og havenes sammensætning gennem Jordens historie og særligt forstå hvordan biosfæren har påvirket Jordens klima og globale miljøforhold. I øjeblikket undersøger han atmosfærens CO2 indhold i fortiden ud fra fossile planterester samt udbredelsen af iltsvind i havet ud fra geologiske prøver for at forstå naturens egen CO2 fjernelse. Derudover underviser han i faget Geoengineering på kandidatuddannelsen i Klimaforandringer ved Københavns Universitet.

Praktisk information

No show-gebyr
Vær opmærksom på, at der opkræves et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver uden afbud (afbuddet skal være modtaget senest den 23. februar 2025)!

IDA Bioscience
IDA Bioscience er netværket for dig, der interesserer sig for biologi, bioteknologi og naturvidenskab generelt. Medlemskab er 
 (uanset om du er medlem af IDA eller ej). Du kan læse mere og melde dig ind her.

Ikke medlem af IDA?
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Prices

Participant, not a member of IDA

150 kr.

Company member

0 kr.

Unemployed IDA member

0 kr.

Member

0 kr.

Member of organiser

0 kr.

Senior member

0 kr.

Student member

0 kr.

Student, not a member of IDA

0 kr.

Practical Information

Where

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

When

Wednesday 26 February 2025
17:00 - 20:00

Registration deadline

Tuesday 25 February 2025 23:59

Latest cancellation

Sunday 23 February 2025 23:59

Event language

Danish

Participants

41

Organizer

IDA Bioscience

Co-organizer

IDA Miljø
IDA Grøn Teknologi

Meetup no.

358929
Login to see attached files