Event
Hvordan lærer vi egentlig – når det gælder - og når virkeligheden blander sig?
Hvordan lærer vi egentlig – når det gælder - og når virkeligheden blander sig? Vi taler meget om læring. Vi designer undervisning, udvikler forløb og måler kompetencer. Men hvad hvis noget af den mest betydningsfulde læring ikke sker dér?
IDA Conference, København V
Monday, 1 June 2026
14:00 - 16:30
DKK 0.00
Danish
Dannelse, praksis og læringsdesign, når virkeligheden blander sig
IDA · 1. juni 2026
Vi taler meget om læring. Vi designer undervisning, udvikler forløb og måler kompetencer. Men hvad hvis noget af den mest betydningsfulde læring ikke sker dér?
Hvad hvis den opstår midt i arbejdet – i problemløsning, i samarbejde og i situationer, hvor der ikke findes en manual? Og hvad hvis nogle af de stærkeste læringsformer slet ikke findes i uddannelsessystemet, men i virksomheder, projekter og frivillige fællesskaber?
Denne eftermiddag tager afsæt i spændingen mellem det planlagte og det, der opstår. Mellem undervisning og praksis. Mellem styring og mening. Og ikke mindst: mellem læring og performance.
Ikke for at finde én endelig model – det ville være for nemt, og sandsynligvis forkert – men for at blive klogere på, hvad vi egentlig gør, når vi siger, at vi “skaber læring”.
Program
14.00 Velkomst og rammesætning
IDA Education og FLUID
Kort introduktion til dagens tema: læring i praksis, professionel dømmekraft og læringsdesign i situationer, hvor virkeligheden ikke helt følger PowerPointen.
14.10 – 14.50 | Keynote
Dannelse — Bildung — i ingeniøruddannelse og praksis
v. Anders Buch
Forskningsleder, Program for professionspolicy, Forskningscenter for professionsstudier, VIA University College
Hvordan formes professionelle identiteter i et teknologisk samfund?
Hvad vil det sige at handle ansvarligt, når tekniske løsninger også har sociale, organisatoriske og etiske konsekvenser?
Oplægget sætter fokus på dannelse som professionel dømmekraft: evnen til at forstå komplekse situationer, tage ansvar og handle kvalificeret i praksis.
14.50 – 15.10| Oplæg
Når virksomheder ikke vil have kompetenceudvikling – men lærer hele tiden
v. Niels Henrik Helms
Seniorkonsulent, UCE – UddannelsesCenter Sydøstdanmark
Et opgør med kursuslogikken.
Mange virksomheder efterspørger ikke nødvendigvis “kompetenceudvikling” som begreb – men de lærer hele tiden: gennem opgaver, fejl, justeringer, samarbejde og nye krav fra kunder, teknologi og samfund.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi får virksomheder på kursus. Spørgsmålet er, hvordan vi kobler uddannelse til den læring, der allerede foregår i arbejdet.
15.10 – 15.30 | Oplæg
Hvad kan vi lære af den tredje sektor?
v. Lasse Oszadlik
Missionskoordinator, Ingeniører Uden Grænser Danmark / Engineers Without Borders Denmark
Frivillige ingeniører arbejder ofte med komplekse problemer, begrænsede ressourcer og høj grad af ansvar. Her er læring ikke nødvendigvis organiseret som undervisning – men som deltagelse i meningsfulde opgaver.
Hvad sker der med motivation, faglighed og kompetencer, når arbejdet drives af mening?
Og hvad kan uddannelser og virksomheder lære af frivillige fællesskaber, hvor engagement, ansvar og praksis hænger tæt sammen?
15.30 Pause
Kaffe. I teorien pause. I praksis netværksbaseret læring.
15.40 – 16.10 | Afsluttende keynote
Mellem læring og performance
v. Maria Lynggaard Petersen
Postdoc, Aalborg Universitet
Hvordan hænger læring og performance sammen – og hvornår kommer de i vejen for hinanden?
I mange organisationer og uddannelser forventes mennesker både at lære, udvikle sig og præstere samtidig. Men læring kræver ofte noget andet end performance: mulighed for at prøve sig frem, begå fejl, undersøge, tvivle og justere undervejs.
Oplægget sætter fokus på spændingen mellem at skulle blive bedre og samtidig skulle levere. Det åbner for en diskussion af, hvordan vi designer læringsrum, hvor mennesker ikke kun måles på det, de allerede kan, men også får mulighed for at udvikle det, de endnu ikke mestrer.
16.10 - 16.30 –Fælles afrunding - Fra undervisning til læringsdesign i praksis
Modereret samtale
Vi samler op og tager afsæt i et af tre korte dilemmaer:
1. Struktur eller virkelighed?
Hvor meget kan læring planlægges – og hvor meget må opstå i situationen?
2. Motivation eller styring?
Hvad sker der med læring, når mennesker deltager, fordi det giver mening?
3. Læring eller performance?
Hvordan skaber vi rum for udvikling i systemer, der samtidig kræver resultater?
Prices
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.
IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
14:00 - 16:30