Event

IDA Bornholm: Årsdale Mølle - kom med bag historien og brugen

Kom med indenfor i en af Bornholms ikoniske møller. Hør møllens historie og oplev teknikken, når nuværende ejer – og møllersøn – viser rundt. Møllen blev opført i 1877, og alt står, som da produktionen stoppede i 2003. Vi slutter med kaffe og kagebord.

Årsdale Mølle, Svaneke

Sunday, 13 September 2026

13:00 - 16:00

DKK 0.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Besøg Årsdale Mølle – et unikt indblik i levende kulturarv og klassisk ingeniørkunst

Kom med på en spændende eftermiddag i en af Bornholms mest ikoniske bygninger, når vi besøger den imponerende Årsdale Mølle.

Vi mødes ved møllen kl. 13.00, hvor Finn Mikkelsen, nuværende ejer og søn af den tidligere møller, tager imod os. Familien Mikkelsen har ejet møllen siden den blev opført i 1877, og Finn har gennem et helt liv været tæt knyttet til møllens drift, historie og vedligeholdelse. Med stor passion og et imponerende håndværk holder han møllen i en enestående stand. Senest har han til sommersæsonen 2026 selv håndbygget et nyt sæt møllevinger.

Under rundvisningen fortæller Finn om møllens historie, familiens mange generationer som møllere og om den teknik, der gennem næsten 150 år har udnyttet vindens energi til at male korn. Årsdale Mølle var den sidste vindmølle på Bornholm, der fortsat producerede mel, og da produktionen ophørte i 2003, blev alt bevaret. Maskineriet står derfor stadig, præcis som da møllen sidst var i drift.

Vi håber naturligvis på en god vind, så Finn kan sætte møllen i gang og vise, hvordan tandhjul, aksler, kværne og det imponerende mølleværk stadig fungerer. Det er en sjælden mulighed for at opleve en fuldt funktionsdygtig vindmølle i arbejde og samtidig få indblik i den ingeniørkunst og de mekaniske løsninger, der gennem generationer har gjort vindkraft til en effektiv energikilde.

Rundvisningen forventes at vare cirka 1½ time.

Efter besøget går vi over i den tilstødende café, hvor der venter et hyggeligt kaffebord. Kaffe eller te samt én valgfri drikkevare er inkluderet, og der bliver god tid til at fortsætte snakken og stille spørgsmål i afslappede omgivelser.

Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag med historie, mekanik, håndværk og godt selskab – i en af Bornholms bedst bevarede kulturhistoriske perler.

Hver medlem kan tage op til 2 ledsagere gratis med. 

Prices

Company member

0 kr.

Unemployed IDA member

0 kr.

Member

0 kr.

Senior member

0 kr.

Student member

0 kr.

Options

Ledsager (alle aldre velkmmen)

0 kr.

Practical Information

Where

Årsdale Mølle
Gaden 44
3740 Svaneke
Vi mødes foran møllen, ved parkeringspladsen

When

Sunday, 13 September 2026
13:00 - 16:00

Registration deadline

Sunday, 6 September 2026 23:55

Latest cancellation

Sunday, 6 September 2026 23:55

Event language

Danish

Total seats

30

Available seats

27

Organizer

Bornholms Afdeling, IDA København

Meetup no.

368096
Login to see attached files