Event
Jægerspris Slot, rundvisning og frokost
Rundvisning på Jægerspris Slot og frokost i Café Danner
Jægerspris Slot, Jægerspris
Thursday 21 September 2023
09:50 - 13:00
DKK 125.00
Danish
Kong Frederik VII og Grevinde Danners Bolig
Kong Frederik VII erhvervede Jægerspris Slot den 21. april 1854 på sin hustru, Louise Christine Danners fødselsdag. Herefter blev de oldenborgske kongers gamle jagtslot til privatbolig for landets konge og siden enkesæde for Grevinde Danner. I 1866, tre år efter kongens død, åbnede grevinden dele af slottet for publikum.
På museet kan man se audienssalen, kongens arbejdsværelse med den imponerende pibesamling, tårnværelset og vagtstuen med kongens store våbensamling, samt grevindens kabinet med de smukke møbler. Stuerne på Jægerspris Slot er indrettet efter tidens smag af den mode- og stilbevidste Grevinde Danner og er det eneste sted i Danmark, hvor 1850'ernes boligindretning kan opleves i en samlet helhed.
Grevinde Danners børnehjem "Danners børn".
Ved et besøg på museet kan man også se kong Frederik VII's arkæologiske samling, der indeholder flere unikke guldfund fra bronzealderen. Man kan se en udstilling om det børnehjem, som grevinden oprettede på slottet. I udstillingen fortælles, hvordan børnene levede og boede på børnehjemsafdelingerne rundt om på slottet i 1920'erne, 30'erne og 40'erne, og her vises, hvorledes det store private børnehjem har haft betydning for børneforsorgen i Danmark.
Rundvisning på museet starter kl. 10.00.
Efter rundvisning spiser vi frokost i Café Danner kl. 12.00
I frokosten indgår en øl/vand/glas vin.
For at reducere ventetiden ved frokosten, bestiller vi på forhånd ved tilmeldingen, og vi kan vælge mellem:
1) Lakserilette med citron. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.
2) Kylling med salvie og serano skinke samt hvid dressing. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.
3) Bagt græskar med nøddecrunch og hummus. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.
Frokosten bestilles som en del af tilmeldingen.
Angiv f.eks. valgt nr. og er man to, der ønsker det samme, bedes man for en sikkerhedsskyld skrive nummeret to gange.
Før eller efter let frokost i Café Danner kan man på egen hånd se slotsparken med Grevinde Danners grav. Desuden står der her og i skoven 54 mindestøtter over nogle af kongerigets store mænd. Mindestøtterne er udført i 1780'erne af den berømte danske billedhugger Johannes Wiedewelt.
Ved slotsparken ligger også Kulturhuset Rejsestalden, hvor børnebogs illustrator og tegneserietegner, Lena Nicolajsen udstiller sine finurlige værker: "Flora Magica - Lena Nicolajsens magiske univers".
På gensyn
rasmus@foged.mail.dk
Mobil: 5144 3027
Prices
Unemployed IDA member | 125 kr. |
Member | 125 kr. |
Senior member | 125 kr. |
Student member | 125 kr. |
Options
Ledsager | 175 kr. |
Frokost ret nr. | 0 kr. |
Practical Information
Where
Slotsgården 20
3630 Jægerspris
Vi mødes i slotsgården ved hovedindgangen til museet
When
09:50 - 13:00