Event
Klassisk koncert med Pablo Sainz-Villegas på guitar
Den spanske guitarmusik er dybt forbundet med dans, sang og folkelige traditioner. Hos komponister som Albéniz og Turina bliver instrumentet et helt orkester af farver og rytmer.
Mogens Dahl Koncertsal, København S
Sunday, 6 September 2026
20:00 - 22:30
DKK 150.00 - 350.00
Danish
Mogens Dahl koncertsal skriver selv:
"Pablo Sainz-Villegas har som én ud af ganske få klassiske guitarister opnået stor international synlighed og optræder på nogle af verdens største scener, både som solist og med orkester. Han har en særlig evne til at fremkalde denne klangrigdom: hans spil er både rytmisk præcist og frit med en varm, syngende tone og en næsten flamenco-lignende intensitet. "
PROGRAM
Villa-Lobos: Fem præludier
Coll: Aire
Bach: Chaconne fra Partita nr. 2 i d-mol (arr. P. Sainz-Villegas)
***
Turina: Fantasía Sevillana Op. 29
Mangoré: Un sueño en la floresta
Albeniz: Torre Bermeja Op. 92, Mallorca Op. 202, Asturias (Leyenda) Op. 4
OM PROGRAMMET
Programmets guitarværker af Albéniz, Turina og Villa-Lobos er kendt og elsket af både klassiske guitarister og deres publikum gennem generationer, med deres umiddelbare charme og præg af spansk og brasiliansk folkemusik.
En række af aftenens værker vil være velkendte for den, der allerede er bekendt med klassisk guitar. Turina skrev en række guitarværker til Segovia, hvor Fantasía Sevillana var det første. Værket blev til i tæt samarbejde med Segovia.
De tre værker af Isaac Albéniz blev oprindeligt skrevet for klaver, men efterfølgende transskriberet for guitar af bl.a. Segovia, og det er primært i guitarversionen, at disse tre satser er blevet uhyre populære.
Den brasilianske komponist Héitor Villa-Lobos er sit lands betydeligste komponist, med en enorm produktion, heriblandt også værker for guitar. De fem præludier afspejler komponistens dybe kærlighed til og interesse for den indianske kultur i Brasilien. Den midterste sats er tilegnet J.S. Bach, som var en stor inspirationskilde for Villa-Lobos.
Også andre guitarister har været fascineret af Bachs musik, og der er udarbejdet en lang række transskriptioner af Bachs musik for guitar, bl.a. af den mægtige Chaconne fra Partitan r. 2 for violin, i Sainz-Villegas’ version.
Aftenens program indeholder også værker af den paraguayanske komponist Barrios-Mangoré samt Francisco Coll, sidstnævnte et værk fra 2023, som et eksempel på nutidig guitarmusik.
Før hver koncert åbner cafeen kl. 19:00, hvor der kan købes forfriskninger.
Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19:15. Læs mere på Mogensdahl.dk
I pausen vil der være et glas vin til IDA deltagerne ved et bord i koncertsalens nye foyer.
Arrangør: Kulturforum v. Peter Thede, tlf. 2440 6764 (kun for IDA-medlemmer).
Prices
Unemployed IDA member | 350 kr. |
Member | 350 kr. |
Senior member | 350 kr. |
Student member | 150 kr. |
Options
Ledsager | 350 kr. |
Ekstra ledsager | 400 kr. |
Ledsagende ung under 30 år | 175 kr. |
Practical Information
Where
Snorresgade 22
2300 København S
When
20:00 - 22:30