Event
Kunsten at leve ... på Nivaagaard
Bloomsbury-gruppen stod for frihedstrang, tolerance og åbenhed.
Nivaagaards Malerisamling, Nivå
Wednesday 18 June 2025
16:40 - 19:15
DKK 275.00
Danish
I årtierne efter 1. verdenskrig skabte kredsen af engelske pionerer inden for bl.a. design, kunst, litteratur og økonomi et nybrud, der rækker helt ind i vores tid. Og Nivaagaard præsenterer nu den første udstilling i Danmark om Bloomsbury-gruppen, der tog sit navn efter det kvarter i London, hvor den havde sin base.
Gruppen, der egentlig var en ret løst sammenkitret kreds af venner, som alle havde studeret i Cambridge, opstod omkring den engelske forfatter Virginia Wolff og hendes søster, maleren Vanessa Bell. Og trangen til at sætte præg på verden ved at male, skrive og drømme holdt gruppen sammen gennem 60 år og to verdenskrige.
Båret af den frie tanke, accept af den enkelte og en gennemgående kreativ livsholdning udlevede Bloomsbury-gruppen en utopi, der brød med den victorianske tidsalder, idet man forkastede samtidens herskende normer, og fandt sammen om en egen filosofi, der dyrkede det autentiske, de personlige relationer og skønheden over alt andet.
I mange år var gruppen således bedre kendt for deres skandaløse omdømme end for deres arbejde og kunst, idet der var nok af gode historier om personerne.
Udstillingen, der har fået meget fine anmeldelser – bl.a. ”tankevækkende, respektfuld og velfortalt” - viser flere end 120 kunstværker og genstande udlånt fra samlinger i England med fokus på Bloomsbury-gruppens mest aktive år i perioden 1910- 930. Der er endvidere scenograferet som totalteater med gruppens tekstiler og fotografier på væggene.
Efter en omvisning i udstillingen får vi serveret aftenens ret i caféen, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå lidt rundt i samlingen, der lukker kl. 20:00.
Prisen omfatter entré, omvisning, en middagsret samt kaffe/te og dessert/kage - men ekskl. andre drikkevarer. Maks. 1 ledsager.
Det viste billede af Duncan Grant har titlen "Bathers by the Pond" og er fra 1920-1921.
Vi får headset på til omvisningen.
Prices
Unemployed IDA member | 275 kr. |
Member | 275 kr. |
Senior member | 275 kr. |
Student member | 275 kr. |
Options
Ledsager | 325 kr. |
Practical Information
Where
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
When
16:40 - 19:15