Online Event
Kvinde, er din pension nok værd?
Drømmer du om økonomisk frihed, om rejser og interesser sammen med dem, du holder af, så kan det være, at din pension har brug for opmærksomhed.
Webinar
Monday 2 March 2026
19:00 - 20:30
DKK 0.00
Danish
Kvinders pensionsformue er i gennemsnit 24 pct. lavere end mænds, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skyldes flere forhold – først og fremmest lønforskellen. Mænd tjener i gennemsnit 12 pct. mere end kvinder, og det slår igennem på pensionsindbetalingerne. Derudover tager kvinder oftere længere barsel, og flere arbejder på deltid. Det skyldes også, at færre kvinder end mænd interesserer sig for deres pension og tager aktiv stilling til deres risikoprofil.
På webinaret sætter vi spot på den sammenhæng, der sjældent bliver talt højt om: Hvordan lønforskelle slår igennem i pensionen, hvad børn og deltid betyder – og hvad du selv kan gøre ved det, allerede tidligt i din karriere.
Med afsæt i IDAs nyeste tal får du indblik i, hvordan løn, pension og formue fordeler sig mellem kvinder og mænd i forskellige brancher. Du bliver klogere på, hvad forskelle i løn og forventninger til løn betyder – og hvorfor forældreskab og barsel fortsat spiller en afgørende rolle for kvinders økonomi.
Du får blandt andet indsigt i:
- Hvorfor startløn og forhandling om løn betyder mere, end mange tror
- Hvordan du selv kan påvirke din pension
- Hvilke værktøjer du kan bruge i din næste lønforhandling
Webinaret er for dig, der vil tage informerede valg – ikke bare håbe på det bedste.
I studiet møder du:
IDAs forperson for Ansattes Råd, Malene Matthison-Hansen byder velkommen og fortæller om IDAs perspektiv på økonomisk ligestilling og hvorfor løn ikke kun er et individuelt anliggende, men et strukturelt vilkår.
IDAs cheføkonom Anders Overvad folder tallene ud og giver dig et klart billede af, hvordan lønforskelle vokser over tid og sætter sig i pension og formue – også blandt højtuddannede.
Privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen, PFA, giver dig et praksisnært blik på pension: Hvad kan du selv skrue på? Hvornår giver det mening at tage risiko? Og hvordan kan man – alene eller i parforhold – kompensere for økonomiske skævheder, før de vokser sig store?
IDAs rådgiver giver en kort introduktion til, hvilke konkrete værktøjer du har adgang til, når du skal forhandle løn eller skifte job – og hvordan du bruger dem strategisk.
Du går fra webinaret med større overblik, mere handlekraft og en klarere forståelse af, hvordan dine valg i dag påvirker din økonomi i morgen. Ikke for at give dig ansvaret for løngabet – men for at give dig redskaberne til at navigere i det.
Målgruppe:
Kvindelige medlemmer af IDA, og/eller andre med interesse for økonomisk ligestilling.
--------------------
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer
Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy
Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.
Prices
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Student, not a member of IDA | 0 kr. |
Practical Information
Where
Deltag via pc, tablet, smartphone
When
19:00 - 20:30
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Total seats
Available seats
Organizer
Co-organizer
KompetenceForum, IDA Nordsjælland
AVU, IDA Sjælland
Kompetenceforum, IDA Fyn
Kompetenceforum, IDA Nord
Kompetenceforum, IDA Vestjylland
Kompetenceforum, IDA Østjylland
Kompetenceforum, IDA Syd
Kurser for studerende