Event
Moderne brødudvikling, folkesundhed og innovation
Kom med indenfor hos Lantmännen Unibake Denmark A/S i Hvidovre og få et spændende indblik i en af Danmarks største bagerivirksomheder. Besøget ledes af virksomhedens produktudvikler og Åse Solvej Hansen, lektor emerita, Københavns Universitet
Lantmännen Unibake, Hvidovre
Thursday, 17 September 2026
16:30 - 19:00
DKK 50.00 - 200.00
Danish
Arrangementet indledes med en præsentation af virksomheden og dens arbejde med folkesundhed, ernæring og produktudvikling. På grund af virksomhedens hygiejnekrav er det desværre ikke muligt at besøge produktionen, men deltagerne får prøvebageriet at se, hvor en af virksomhedens specialister fortæller om udviklingen af nye brødtyper, forbrugertrends og de drivkræfter, der former fremtidens brød.
Undervejs holder lektor emerita Åse Solvej Hansen fra Københavns Universitet – kendt som "Rugbrødsdronningen" – et inspirerende oplæg om rugbrødets historie, kultur og betydning i det danske køkken. Med udgangspunkt i både forskning, tradition og egen erfaring fra brødindustrien sætter hun rugbrødet ind i en større samfundsmæssig og historisk sammenhæng.
Der vil være god mulighed for spørgsmål og dialog med både virksomhedens repræsentanter og Åse Solvej Hansen, inden arrangementet afsluttes med sandwich, kaffe, te og vand samt tid til netværk og faglige samtaler.
Åse Solvej Hansen er bromatolog og lektor emerita ved Københavns Universitet med mange års erfaring inden for forskning, undervisning og produktudvikling af kornprodukter og bælgfrugter. Hun har tidligere arbejdet hos Schulstad Brød, været involveret i flere EU-projekter og fungerer i dag som faglig ekspert for Kornets Hus. Åse Hansen er forfatter og medforfatter til en række fagbøger og videnskabelige publikationer, herunder Kvalitet af korn og mel samt RUGBRØDSGLÆDE – bag lækkert surdejsrugbrød (2023). Hun er bredt kendt som "Rugbrødsdronningen" for sit mangeårige arbejde med at formidle viden om rugbrød, korn og dansk madkultur.
Lantmännen Unibake Danmark A/S er en del af den internationale bagerikoncern Lantmännen Unibake, som ejes af det svenske landbrugskooperativ Lantmännen. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører brød- og bageriprodukter til både detailhandel, foodservice og professionelle kunder i ind- og udland.
Fabrikken i Avedøre ved Hvidovre er en af virksomhedens største produktionsenheder i Danmark og producerer dagligt store mængder brød og boller til det danske marked. Her arbejdes der målrettet med produktudvikling, kvalitet, fødevaresikkerhed og sundere brødløsninger, samtidig med at moderne teknologi kombineres med mange års bagefaglig erfaring. Virksomheden har et stærkt fokus på innovation, bæredygtighed og udvikling af produkter, der matcher forbrugernes skiftende behov og madvaner.
Prices
Participant, not a member of IDA | 200 kr. |
Member of organiser | 50 kr. |
Member | 100 kr. |
Practical Information
Where
Hammerholmen 21
2650 Hvidovre
When
16:30 - 19:00