Event
Murder Mystery på Sylvius
Tag med IDA på Sylvius gin-bar, hvor vi sammen skal opklare mordet på den berygtede ginproducent Sir Oliver Juniper.
Sylvius Ginbar, Aalborg
Tuesday, 3 November 2026
20:00 - 22:00
DKK 339.00
Danish
Et mord. Fire cocktails. Du skal løse gåden 🔍
Gaslygterne blafrer, cigarrøgen hænger under loftet, og i London anno 1897 er den berygtede ginproducent Sir Oliver Juniper netop fundet livløs i sin egen bar - få timer før den store lancering af hans hemmelige gin. Scotland Yard kalder det et hjertestop. Men et brev fra Baker Street er allerede på vej: Sherlock Holmes er ikke enig - og han beder om jeres hjælp.
Denne aften forvandler vi Sylvius til et støvet, stemningsfuldt gerningssted, og du er ikke bare gæst. Du er detektiv. Sammen med dit bord åbner I sagsmappe efter sagsmappe - i skal finde hoved og hale i beviser, afhøringer og rapporter for at finde frem til sandheden. Alle har en historie. Kun én lyver.
For hver gåde I knækker, glider en ny cocktail over disken - fire drinks, tryllet frem specielt til aftenen, som fører jer dybere ind i mysteriet, tår for tår - hver med sit eget udtryk, sin egen stemning og sit helt eget smagsunivers.
I skal veje motiverne, læse mellem løgnene, krydsforhøre beviserne - og pege på den skyldige, før den sidste cocktail er tømt.
Pris: 339 kr. pr. person inkl. 4 cocktails og snacks (chips/peanuts)
Dørene åbnes kun for IDAs medlemmer denne aften, så du kan roligt glæde dig til en intim, prikkende og fuldstændig fortættet krimiaften i vores forvandlede bar.
Så tør du tage plads ved bordet? En aften med gin, gåder og gode grin - som aldrig før set i Aalborg
Prices
Unemployed IDA member | 339 kr. |
Member | 339 kr. |
Senior member | 339 kr. |
Student member | 339 kr. |
Options
Ledsager | 339 kr. |
Practical Information
Where
Algade 59
9000 Aalborg
When
20:00 - 22:00