Event
Musicon i Roskilde, byvandring
Roskildes nye kreative og præmierede bydel, der er ved at vokse op af støvet på en tidligere industrigrund. Arkitekt, Frank Ramskov, vil fortælle om den spændende nye bydel.
Musicon , Roskilde
Saturday 10 June 2023
10:00 - 13:30
DKK 150.00 - DKK 200.00
Danish
På Musicon trives boliger, butikker, caféer og side om side med forenings- og kulturlivet. Boligerne har til huse i nybyggeriet, mens de øvrige aktiviter har udspring i både det nye, men i særdeleshed i de gamle industribygninger, som er fra den tid, da området var en travl arbejdsplads for betonproduktion i mange afskygninger.
Roskilde Kommune, som står for udviklingen af bydelen, har valgt at lade det foregå over en længere årrække. Man har i processen blandt andet inddraget ungdomkulturens aktører, som var de første til indtage de gamle haller, og efterhånden som tiden og ideerne modnedes, er der så blevet plads til de mere traditionelle aktører, der udvikler byggeprojekter, men ånden fra de første pionerer er bevaret i byplanen, som det også kommer til udtryk i de mange arkitektoniske dristigheder.
Der har udviklet sig et aktivitetsstrøg med flere cafeer, små forretninger, snedkerværksted, bryggeri, og hvad der ellers er muligt at indrette i gamle containere. Et cykelbibliotek, en festivalhøjskole er der også blevet plads til og endelig er der rockmuseet, Ragnarock, der med sit guld og glimmer på facaden er blikfang for hele området.
Efter turen gennem området mødes vi til en let anretning i cafeen til Ragnarock, og der serveres en vand, en øl eller et glas vin til maden.
Turen var ca. 2 timer. Et par gode sko anbefales sammen med paraply, hvis der er mulighed for regn.
Yderligere oplysninger hos Allan Larsen på al@al-ing.dk eller 21 70 83 51
Prices
Unemployed IDA member | 200 kr. |
Member | 200 kr. |
Senior member | 200 kr. |
Student member | 150 kr. |
Options
Ledsager | 220 kr. |
Practical Information
Where
Lydmuren på P-pladsen med den lysegrønne markering.
4000 Roskilde
Kør ind på området fra Søndre Ringvej, følg Rabalderstræde, find Havsteensvej, find BEC P-plads
When
10:00 - 13:30